I dagens Danmark har der aldrig været større fokus på sundhed og motion end nu. Helt fra barnsben af får man fyldt hovederne med diverse sundhedsidealer og guides for at leve et sund og ikke mindst et ’’Rigtigt’’ liv. I dag stræber man så meget efter at være sund, at det er en af hovedfaktorerne, når det kommer til selvbedømmelse. Vi føler os simpelthen dømt til at være sunde. Mange når aldrig deres mål, fordi de er så høje grundet til sociale mediers fremstilling af skønhedsidealer i form af Instagram modeller, undertøjsmodeller og bodybuildere osv. Skønhed og sundhed, som er to forskellige ting, hænger derfor rimelig tæt sammen i dag. Man kan nemlig umuligt være skøn hvis du ikke er sund er der nogle der mener. Af den årsag lever mange et ulykkeligt liv, hvor de aldrig føler sig gode nok. Men hvor kommer sundhedsidealer fra? Og hvor sund er denne så kaldt sundhed? Og mon vi nogensinde kommer til at acceptere os selv, sådan som vi er??
I Mathias Nielsens artikel i Berlingske Tidende, ’’Der er gået religion i ekstremløb og grøntsagssmoothies’’, beskriver han, hvordan denne sundheds epidemi er blevet så ekstrem, at den nærmest kan betragtes som en religion en ’’sunddom ;)’’. Han beskriver også befolkningen som værende mennesker med gode intentioner om at leve et sundt liv, hvor mange følger disse retningslinjer blindt, som var det en religion. Sundheden er et slags omdrejningspunkt i mange menneskers liv, hvor sundheden er et holdepunkt og en måde at holde styr på og orden i sit liv. Men hvorfor stoler og følger så mange af os blindt den information vi får præsenteret omkring sundhed og motion??? Skal tykke mennesker konstant mindes om, at de er en byrde for samfundet, og at de lever deres liv forkert og er der overhovedet nogen rigtig eller forkert måde at leve på? Og hvordan skal normale mennesker sammensætte et liv, med familie og arbejde hvor de samtidig skal stræbe efter atletiske kropsidealer?
Det er gratis at oprette en konto