Kvinders stemmeret i Danmark og internationalt

Da folkestyrer blev indført, fik kvinder ikke stemmeret. Kun ustraffede mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, dvs. havde familie, der boede i egen eller lejet bolig måtte stemme.

I begyndelsen var det ikke valgret, der var kvinders vigtigste mål. Det var kampen mod den undertrykkelse, der fandt sted i ægteskabet. Desuden ønskede kvinderne at få ret til at uddanne sig og blive ansat i det offentlige.

Efterhånden kom kvinders valgret også på dagsordenen. Nogle syntes ikke, at Dansk kvindesamfund arbejdede nok for denne sag. De oprettede foreninger som kvindelig fremskridsforening og kvindelig valgretsforening.

Langsomt begyndte mændene at acceptere, at kvinderne fik valgret og i 1903 fik de lov til at stemme, når der var valg til meninghedsråder.

I 1908 fik kvinderne stemmeret til Rigsdagen og ved det første valg il folketingen i 1918 stemte næsten lige så mange kvinder som mænd. Men selvom der var flere kvinder, man kunne stemme på, stemte de fleste kvinder på mænd. De betød at kun fire af folketingets 140 medlemmer var kvinder.

=> På den måde kunne man se at kvinderne var meget undertrykte på dette tidspunkt i dette samfund <=

1883 Canada

1893 New Zealand

1906Finland

1913Norge

1915DanmarkIsland

1918 ØstrigCanadaTysklandPolenRuslandStorbritannien