Forslaget om politiske borgerrettigheder til kvinder blev første gang bragt på banen i 1884 i Dansk Kvindesamfund, som et forslag til ændring af foreningens formålsparagraf.
Det nye programpunkt vakte en stor opstandelse i den offentlige mening, at ordlyden en måned senere blev formuleret om til, at Dansk Kvindesamfund skulle arbejde for at "forbedre kvindernes stilling i familie, samfund og stat." Men det ændrede ikke på, at i år 1887, går Dansk Kvindesamfund åbent ind for, at kvinder skal have kommunal valgret. For eksempel indsamler Dansk Kvindesamfund i 1887 en underskriftsindsamling i København til støtte for Fredrik Bajers forslag om kommunal kvindevalgret. Underskrifterne blev overdraget til Rigsdagen den. 17. februar 1887. Året efter samlede Dansk Kvindesamfund underskrifter ind fra hele Danmark.
Selv om flertallet i Dansk Kvindesamfund gik ind for borgerrettigheder til kvinder, fandt man ud af, at det var taktisk klogest, at gå forsigtigt til værks og ikke med programerklæringer provokere den offentlige mening eller de politikere, hvis sagen alene afhang af.
Et mindretal med bl.a. Mathilde Bajer var utilfredse med den lempelige linje og stiftede i 1886 Kvindelig Fremskridtsforening, der bredere og mere aktivt og udadvendt kunne arbejde for kvinders valgret, det vil sige til kommuner, som til Rigsdag. Få år efter oprettedes Kvindevalgretsforeningen.
Det er gratis at oprette en konto