Med den første grundlov i 1849 blev Danmark et demokrati. Der var dog grænser for, hvem der kunne stemme. Blandt andet kunne de danske kvinder indtil 1915 ikke stemme ved nationale valg.
Kampen for kvinders valgret.
I 1908 blev den første forening, hvis formål var at sikre kvinders valgret, dannet i Danmark. Kvinderene forsøgte at få opmærksomhed for deres sag ved at skrive indlæg i aviser og danne foreninger.
Kommunale valg.
I 1908 blev det første skridt på vejen til kvinderes valgret opnået. Da fik kvinder og tjenestefolk ret til at stemme til kommunale valg.
Retten til at stemme blev støttet af venstre og socialdemokratiet. Siden 1889 havet begge partier fremsat mange lovforslag om kvinders valgret. Indtil 1908 var disse forslag stemt ned af partiet Højre.
Grundloven af 1915.
I 1915 blev den danske grundlov fra 1849 ændret. Nu fik kvinder og tjenestefolk ret til at stemme ved nationale valg. Samtidig blev der indført Forholdstalvalg.
Forholdstalvalg betyder, at hvert parti fik deres pladser i Folketinget, der svarede til det antal af stemmer, som de havde fået under valget. Forholdstalvalg sikrede, at vælgernes synspunkter blev fremstillet af Folketinget.
De kunne stadig ikke stemme.
Efter ændringen af Grundloven i 1915 var der stadig grupper af befolkningen, der ikke kunne stemme. Det var forbrydere og fattige.
Det er gratis at oprette en konto