Sammen er vi stærke handler om at der opstod nogle bevægelser og at det var mændene var dem der bestemte. Det handler også rigtig meget om de kvindelige rettigheder, og om hvornår kvinderne måtte være med til at bestemme.
En bevægelse opstår, når en enkeltperson eller en gruppe, ønsker at ændre noget i samfundet, måden at leve på eller noget med religion. Det var der mange der ønskede i 1800-tallet, men der var ikke så mange der lavede en bevægelse. Mange af de folk fik sin vilje i 1849. Der fik Danmark nemlig folkestyre. Grundloven blev også lavet i 1849, og den bestemte bland andet at folk selv måtte vælge deres religion. Selvom grundloven blev lavet, og den bestemte at man selv måtte vælge sin religion, havde jøder og katolikker ikke de samme rettigheder. De blev heller ikke behandlet som de andre danskere blev. Kristendommen var ikke så udbredt, som de kristne gerne ville have. De synes, at kristendommen var den rigtige religion at have. Man begyndte at sende folk ned til Afrika og Asien med skibe. De folk, der blev sendt derned, skulle udbrede kristendommen, så flere mennesker kom til at kende den, og flere mennesker blev kristne.
Der var mange mennesker der ikke kunne finde et arbejde ude på landet, så derfor var der mage der flyttede fra landet og ind til byen. Hvis man var heldig og finde et job, blev de fleste kun ansat i et halvt år ad gangen. Hvis man boede i byen, var der større chance for at få et job. Der var mange fabrikker der sagtens kunne bruge flere arbejdere end de havde. På fabrikker var der ingen aftale, om hvor længe man var ansat. Den der ville arbejde for en lav løn, var for det meste også dem der fik et arbejde. Det sparede kommunen en masse penge, at finde nogle der ville arbejde til en lav løn. Hvis man arbejdede på en fabrik, arbejdede man i 10-12 timer seks dage om ugen. Lønne var meget lav, så både faren, moren, og de større børn var nødt til at arbejde, for at der var mulighed for at alle familiemedlemmer kunne få mad. Murerene var dem der arbejdede mest. Det var også dem, som fik den laveste løn, og de dårligste arbejdsforhold. I 1851 strejkede muresvendene, fordi de ville have bedre arbejdsforhold, mere i løn og sætte deres arbejdstid lidt ned. Lederne af strejken blev arresteret, selvom grundloven var der. I 1872 begyndte de københavnske murere også at strejke. De ville også have bedre arbejdsforhold, og mere i løn, men imens de strejkede fik de ikke løn. I slutningen af 1800-tallet, blev arbejdsforholdene bedre. Man fik mere i løn, og arbejdstiden blev sat ned. Nu i Danmark betaler vi mere i skat, end de flest andre lande gør. Til gengæld er der ingen der skal leve i fattigdom, og der er ingen, der skal mangle lægehjælp.
Det er gratis at oprette en konto