Livet er en lang karrusel. Især for folk der har problemer i hverdagslivet. Hvis der sker noget forfærdelig med karrusellen kommer det til at have indflydelse på, hvordan den drejer rundt. Hvis et barn f.eks. bliver mobbet, og det sker dagligt. eller bare en utrolig dårlig oplevelse en enkelt gang i livet, kan det ændre resten af personens liv. Det kan nedsætte motivationen til uddannelse, som senere i livet, kan have store konsekvenser. Man kan gemme sine problemer bag en facade. Denne facade kan være svær at gennemskue, så selvom man udenpå er helt ”okay”, kan man inden i være så trist at man måske vælger den ”nemme” måde at kom modenom problemerne f.eks. selvmord eller begynde at tage stoffer eller skære i sig selv.
Jeg er delvist enig i hvad Per Schultz siger. Det med at livet er en pølse, og at mobning over længere tid kan knække en. Det jeg er lidt uenig i, er det med at man til sidst kun er skind og ben. Jeg mener at det er det omvendt. Man ædes ikke op udefra, men indefra. Det er det med facaden. Egentlig ville det være smartere at ædes udefra, for så ville man kunne se at personen er ved at komme i problemer. Ikke her hvor facaden holdes, men det indre bare bliver værre og værre. Nu er problemet bare, hvordan skal man gøre noget ved disse problemer, nu når offeret holder det for sig selv og er svær at gennemskue. Her snakker de lidt om en mobbepolitik i artiklen. De nævner ikke meget om den, men jeg tror at den kommer til at omhandle et bedre forhold mellem lærer og elever så eleverne får lyst til at snakke om sine problemer med lærerne. Han siger jo også, at lærerne har mere indflydelse på tingene, siden de ikke har så meget moral og opdragelse med hjemmefra.
Det er gratis at oprette en konto