Den Danske stat ligger blandt de skyldige i ngo Privacy Internationals undersøgelse over hvilke lande der overvåger borgerne mest. Og det er et stigende problem i Danmark, mener borgerne i hvert fald. ”Den konstante overvågning krænker privatlivet” Lyder den mest anvendte besvarelse, men er overvågningen så stort et problem reelt, at den skader mere end den gavner?
Der er flere organisationer der kæmper for retten til privatliv og sænkelsen af offentlig overvågning. Især i de forenede stater lægges der sag an mod deres NSA (national security agency) Det er grupper som: ”Electronic Privacy Information Center”,” Electronic Frontier Foundation”, ”American Civil Liberties Union” Der står i front for sådanne kampanger. Med den massive modstand må det vel være et problem? Jeg mener, hvis det ikke var et problem, hvorfor skulle der så være grupper der kæmpede for at stoppe det? Er det kun et problem fordi det bliver gjort til et problem af de folk der foretager sig forkerte handlinger? Og i så fald, hvad gør det ved os som et samfund?
Vi bliver paranoide af alt den overvågning, tror at handlinger ikke kan foretages uden monitering af det. Det skaber usikkerhed og tvivl om , hvem man i virkeligheden kan stole på. Her i Danmark er overvågnings problemet rimelig markant. Hvis vi kigger ned i Tyskland er debatten om overvågning slet ikke ligeså stor, når der opstår en debat ender det ofte i konflikt og oprør med protestoptog på gaderne. Det er fordi det ganske tyske land kender til konsekvenserne af overvågningen fra Stasi-tiden hvor der blev ført regnskab på hvad over halvdelen af befolkningen i Berlin foretog sig. Der blev installeret mikrofoner og kamera i private hjem og mange telefon linjer var aflyttede. Selvom det ikke ligefrem er situationen i dag, tror jeg folk tænker, at det måske kunne ende sådan, Der bliver taget et skridt af gangen og, hvis det første er okay går det næste vel også an og wupti! Vores telefon er aflyttet.
Det er gratis at oprette en konto