Det lykkelige samfund: redegørelse og diskussion

I denne danskfaglige redegørelse og diskussion om emnet lykke, med udgangspunkt i teksterne ”Opgør med griskheden” og ”Ros de venlige” begge skrevet af Charlotte Rørth og udgivet i ”Nordjyske Stiftstidende” d. 20. marts 2005, vil jeg først redegøre for hovedsynspunkterne i ”Opgør med griskheden”. Herefter vil jeg diskuterer disse synspunkter i en diskussion, hvor jeg også vil inddrage hovedsynspunkterne fra teksten ”Ros de venlige”. I min diskussion vil jeg desuden medtage teksterne ”For hvert korn viden, hver ny forbindelse, et pang indeni af lykke” af Merete Pryds Helle og ”Foto af brudepar”, til at fremhæve mine pointer og styrke min argumentation. Til løsning af opgaven vil jeg anvende mig af min viden og erfaring inden for emnerne ”redegørelse” og ”diskussion”.

I Charlotte Rørths artikel ”Opgør med griskheden”, der er baseret på et interview med den engelske økonom Lord Laylard (eller Richard Laylard), kan man lære noget om, hvem Laylard er, og hvilke holdninger og synspunkter han har på det moderne samfund og emnet ”lykke”. Interviewet med Lord Laylard er blevet til, fordi han netop havde udgivet en bog om glæde – et emne, der ellers sjældent bliver berørt af økonomer, som han selv. Under interviewet fremhæver Laylard nogle af hovedpointerne fra bogen, der lader til at være yderst samfundskritisk. Blandt de vigtigste af Laylards synspunkter findes idéen om, at alt for få mennesker i dag er lykkelige. Laylard mener at der er kommet for stor fokus på vækst og materielle goder, som man kan læse på side 5 linje 31-34: ”Jeg er chokeret over at leve i en verden, hvor vækst i sig selv er et mål. Hvor det alene handler om at få mere, tjene mere, gøre det muligt at få mere”. Interviewet fortsætter med flere hovedpointer fra Laylards bog, hvor han kommer ind på, hvilke faktorer der spiller ind, når man vil have et ”lykkeligt samfund” og senere, hvordan disse mål kan opnås. Han udtaler f.eks. på side 5 linje 52-53 og 58-60: ”Her i det 20. århundrede er vi gået fejl af det mest grundlæggende. Vi har totalt overset formålet med de samfund, vi bygger op. […] Deres teorier skulle give os en bedre økonomi, så vi kunne få et bedre samfund, et lykkeligere samfund”. Her pointerer Laylard altså, at intentionerne bag økonomernes teorier er, at skabe et lykkeligere samfund, men at teorierne er blevet anvendt forkert eller ignoreret. Også på side 5 linje 86 til side 6 linje 92, kan man læse om Laylards mening om penges effekt på menneskers lykke: ”Penge bliver ikke ved med at gøre os lykkelige. Op til et vist punkt bliver vi lykkeligere og lykkeligere, jo flere penge vi får. De to ting følges ad. Men det holder de op med, så snart vi når en levestandard, hvor vi er sunde, raske og mætte”. Laylard indrømmer altså at penge kan gøre os lykkeligere, men kun til et vist punkt – nærmere bestemt det punkt, hvor vi kan få opfyldt vores mest basale behov uden større besvær. Dette uddrag fra hans bog bliver i øvrigt bakket op med en forskning, som det bemærkes på side 6 linje 93-94: ”Det beviser forskningen, skriver han i bogen”. Det sidste, vigtige synspunkt der kommer frem af teksten ”Opgør med griskheden” handler om den negative følelse, misundelse, som ifølge Laylard stærkt begrænser det niveau af lykke vi kan opnå i det moderne samfund. Se side 6 linje 121-127: ”Det er rigtigt, at skilsmisser og anden uro i familierne betyder utrolig meget for lykkefølelsen. Men det gør misundelsen også. Det er faktisk næsten ikke til at blive lykkelig, hvis dem omkring dig tjener meget mere end dig selv”. Her er Laylards pointe, at den ujævnhed der ses i det moderne samfund, i høj grad er med til at skabe en masse misundelse, som altså leder til færre lykkelige mennesker. Til denne udmelding bliver Laylard adspurgt i interviewet, om ikke en større lighed i samfundet kan skabe et problem, hvor ” […] det ikke belønner dem, der gerne vil yde en ekstra indsats og dermed tjene mere” (side 6 linje 136-139), men det afviser Laylard, da han mener at gevinsten ved et lige samfund er større end ved et ulige, se side 6 linje 140-145: ”Har man øje for hele befolkningens velfærd, så holder den ikke. Det er så få, der bliver lykkeligere af det, og så mange, der bliver mindre lykkelige af den større ulighed, at det valg er nemt at træffe”. Til sidst i artiklen kan man læse Laylard give udtryk for, at vi selv kan vælge at skabe et lykkeligere samfund, på side 6 linje 161-163 og 164: ” […] vi har muligheden for at vælge, at vi vil være lykkeligere. For nu ved vi, hvad der skal til”. – ”Så lad os da gøre det”. Laylard påstår altså at vi ud fra hans bog, forskning og økonomiske teorier kan skabe et lykkeligere samfund, hvorfor det blot er et spørgsmål om at gøre det til virkelighed – og det mener Laylard at vi bør gøre…