Svingninger og vandbølger
[NAVN A]
Aabybro Skole
2014
Indholdsfortegnelse
Pendulerside 3
Vandbølgerside 4
Tværbølgerside 4
Længdebølgerside 5
Forsøg 1 side 5
Forsøg 2side 5
Forsøg 3side 6
Forsøg 4side 6
Penduler:
En svingning fremkommer mange steder i vores tilværelse. Den forekommer altid et sted, hvor der er en bevægelse. Og det kan blandt andet en gynge, et ur, en lyd og lign. I fysik kan vi behandle begrebet svingninger i et snore-pendul og et fjederpendul.
En svingning: et svingende legeme bevæger sig fra det ene yderpunkt til det andet og tilbage igen.
Svingningstid T: den tid, det tager at lave én svingning.
Frekvens f: er det antal svingninger, der fremkommer på 1 sek. Det måles i Hertz (Hz). Og enheden er 1/Hz eller Hz -1.
Amplitude: er afstanden fra hvilepunktet og yderpunktet.
Resonans: hvis du ved hjælp af et svingende system kan få et andet til at gå i svingning har du skabt resonans. En forbipasserende bil kan få en rude til at klirre. Den ene magnet her på billedet kan bringes til at svinge vha. den anden magnet.
Fastfrysning: ved hjælp af stroboskoplys kan man fastfryse et svingende legeme, ved at man belyser emnet i samme stilling. På en lille elektromotor fastgør vi en sort skive med en hvid pil. Skiven sættes i rotation og belyses med stroboskop. Ved at ændre på lysglimtenes frekvens kan vi frembringe forskellige stjernemønstre. Hvis skiven rammes af 3 lysglimt pr. omgang, får vi en teamet stjerne. Rammes skiven nøjagtig med ét lysglimt pr. omgang, ser skiven ud til at holde stille. Hvis lysglimtet kommer en brøkdel ”for tidligt” ser skiven ud til at køre baglæns.
Det er gratis at oprette en konto