Tiden løber, tiden kan flyve, og for mig står tiden aldrig stille. Jeg husker det tydeligt, helt klart, klarer end noget andet fra min barndom. Den fede tid. [NAVN A] 11 år, fed og en sand livsnyder. Ingen sociale problemer, krav, seriøsitet og stress i hverdagen, som nu. En del af mig vil vokse op, men hvorfor så hurtigt? Hvorfor skal tiden løbe så stærkt, og hvorfor er der 60 minutter på en time? Jeg er ikke parat til at vokse op til et samfund til voksene mennesker der ved mere end mig, kan mere end mig. Disse mennesker er nogen jeg altid har set op til og tænkt på. De er voksne, de skal kunne de ting de kan. Hvad er meningen med at jeg skal blive som en af dem? Hvorfor er det et nødvendigt?
Jeg ville ønske jeg kunne være Maria 11 år siddende på Hard rock, og bestille hele børnemenuen, uden min mor ville stoppe mig. Hun ville lade mig spise det jeg ville, nyde hver en bid af de 10 nuggest, hotdogs, og mac and cheese. Intet andet end nydelse fra top til tå. At være et lykkeligt barn.
Jeg forstod meget bedre den tid da man var lille, jeg havde mine veninder og min familie, og det var skide hyggeligt. I min hverdag ser jeg dem knap nok, i dag har man nærmest kun sine klassekammerater og fremmede op i fitnesscenteret, man hilser pænt på. Ingen holden i hånd med min mor på vej i børnehave, nu er det et farvel i hoveddøren, og så har man stress om at nå i skole. Desværre er tiden gået ekstremt hurtigt.
Det er gratis at oprette en konto