Jeg er uenig med adjunkt Alice Grønhøj når hun mener, unge grubler mindre over miljøet, end de voksne gør. Det er ikke alle unge, der er ligeglade med miljøet. Således som jeg ser på det, er de unge generelt meget miljøbevidste. Men jeg tror også, at der er mange, der har svært ved at gøre noget aktivt, når det kommer til f.eks. at koble tingene fra på værelset, når det går ud over deres egne behov. De fleste unge ved, de skal passe på miljøet. Vi bliver undervist om det i skolen, og vi hører om det i fjernsynet. Unge, der er flyttet hjemmefra, har også meget erfaring med hensyn til miljøet, fordi de kan mærke det på deres regninger. Jeg tror, alle unge har deres egen holdning og mening om miljøet.
Jeg er enig med Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden med hensyn til, at unge i dag er vokset op med overflod, rigdom og højkonjunktur. Vi er vokset op med, at det er i orden at have megen elektronik til at køre på samme tid. Derfor skal forældrene lære deres børn, helt fra de er små, at man skal sortere affaldet, handle økologisk, og at man ikke skal have alle elektriske apparater til at køre på samme tid. Hvis de fleste forældre gjorde det, kunne det være, at unge gik mere aktivt i aktion i stedet for kun passivt at tænke på at gøre noget ved miljøtruslen.
Det er gratis at oprette en konto