Julie Sten-Knudsen har skrevet digtet “Stærk struktur”. Digtet er en del af “Hjem er en retning”, som var den digtsamling hun debuterede med i 2011. Jeg ser digtet, som om hun beskriver en masse ting man skal igennem i livet, og ind imellem er der også nogle irriterende hverdagssituationer, som kan gøre folk stresset og irriteret. Det er nogle små ting man ikke altid kan komme uden om. Hun slutter af med at skrive “Men tag det roligt. Det er jo bare en måde at leve på”. Jeg tror hun mener, at man skal tage det roligt, fordi det er nogle normale ting, som sker for de fleste. Det jeg ser, som det største tema i digtet er “livet og de udfordringer der kan høre med”. Digtet er et nyere og moderne digt, fordi det er et prosadigt, og det er man begyndt mere på i nyere tid. Det er et prosadigt, fordi der ikke rigtigt er rim og rytme i teksten. Digtet er i stedet fyldt med billedsprog. Det er f.eks billedsprog når hun skriver “Den levende leverpostej som lå alt for længe på nederste hylde i køleskabet”. Den sætning kunne også være en metafor. Når hun beskriver leverpostejen ved at sige at den er levende, gør det at man virkelig får et billede af, at den er alt for gammel. Der er ikke et lyrisk jeg i digtet. Digtet er skrevet ud til læseren. Der står f.eks “Det første du skulle lære var ikke at snuble” og “Så skulle du lære ikke at se sig tilbage”. Når hun skriver det på den måde, føler jeg næsten at det er mig hun skriver til, og derfor synes jeg det bliver mere spændende at læse. Digtet er ikke delt op i strofer og vers. Det ligner mere en normal lang tekst. Digtet er sat op som en ubunden form. Det er ikke delt op i vers, og der er ikke rigtigt noget system i den måde digtet er sat op på. Digtet er skrevet med et meget normalt, og moderne sprog. Der er mange udsagnsord i digtet. Der bliver hele tiden beskrevet nogle forskellige handlinger. Der er meget i digtet der bliver beskrevet på lidt negativ måde. Nogle af sætningerne er lidt korte, og skrevet på en sjov måde. I digtet bliver man lige nødt til at stoppe op, og læse nogle af sætningerne igen, for at være sikker på at forstå det. Jeg synes at noget af digtet var lidt svært at forstå, men jeg kunne også godt lide, at jeg blev nødt til, at læse nogle af sætningerne flere gange. Det gjorde at jeg hele tiden var mere opmærksom på ordene i teksten, og så kunne jeg også huske digtet bedre.
Det er gratis at oprette en konto