Analyse af novellen 'Skabt for hinanden'

Jeg synes det er en underlig historie. Bizar handling. Forfatteren vil forvirre læseren med det samme. Alt hvad man tror, når man læser de første linier, viser sig faktisk at være noget der ikke har særlig meget med det at gøre. Noget helt tredje som man ikke havde forventet. Lidt mystik. Iagttagelser: Her er et citat som jeg har udtrukket fra teksten. Jeg synes det lyder sjovt. Det fortæller hvor meget realityprogrammet Livsduel, har besat seerne: "Alle sjosker nu om dage. Før i tiden joggede folk. Men det får billedet til at ryste for meget. Derfor denne gangart hvor man undgår pludselige bevægelser med hovedet. Hellere sjoske i seks timer og have det sjovt, eller spændende, eller gribende imens, end jogge i en time og svede, have ondt, og dødkede sig. Ingen sammenligning" Spørgsmål til teksten: Hvorfor skal verden gå så vidt at man er nødt til at bære en dum "hale" for at se fjernsyn? Er det kun Livsduel der har optaget seerne, eller er der også en AV-knap, så man kan se sine egne hjemmevideoer? Og i så fald.. Hvordan kan man sætte videokassetten eller DVD-en ind? Kontekst: Teksten er fra en novellesamling. Mht. afsnit, tegnsætning og overskrift er teksten tydelig. Layoutet er ikke særlig iøjefaldende, men det er fint nok. Kommunikationsforhold: Afsenderen vil gerne forvirre modtageren med teksten opstilling. Han har med vilje, fået slutningen til at hænge sammen med det hele. Det er først i slutningen man finder ud af at novellen egentlig ikke er en kærlighedshistorie i sig selv, selvom den hedder Skabt for hinanden. Jeg brød mig mere om slutningen end starten og handlingen. Handlingsreferat: Fortælleren er i færd med at se et tv-program, der hedder Livsduel. Han er tæt på at blive kørt over, da han går på gaden med opspilede øjne og koncentrationen på højeste gear. Men han koncentrerer sig kun om programmet, og ikke om hvor han jogger. De fleste mennesker går rundt med en hale på kroppen. Halen fungerer som antenne der kan sende Livsduel til deres hjerner, lige meget hvor de befinder sig. Man kan, hvis man er heldig, se ud fra øjenkrogen hvad de andre mennesker ser rundt omkring. Han møder en pige, hvis far har ni tusinde historier. Han takker ja, til tilbuddet, og spadserer hjem til hende. Han klikker på en såkaldt lus, der fungerer som en fjernbetjening, der også kan bruges på de andre indbyggere i denne gale by. Han falder for en pige med et par antenne, der ikke ligner hans. Men han føler de havde en forbindelse. Nu er det for sent. Hun har rejst sig og er sjosket væk.