Sundhedsstyrelsen har meldt sædbanken Nordisk Cyrobank til politiet, da de mener, at en af sædbankens sæddonorer er syg.
Banken har ikke handlet korrekt, da de fik mistanke om alvorlige bivirkninger ved sæden fra en donor.
Alvorlig sygdom
For en måned siden blev banken involveret i en sag, hvor de fik at vide, at en ung donor havde en alvorlig arvelig sygdom. Denne sygdom er gået videre til mindst 9 donorbørn.
- Styrelsen har på baggrund af efterfølgende indberetninger fra Nordisk Cyrobank besluttet at anmelde virksomheden, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Brød løfte
Mindst 9 af de i alt 43 børn, som er kommet til verden ved hjælp af sæden, har fået sygdommen NF1. NF1 kan give knuder i kroppen, skæve knogler og svulster. I 2009 fik Cyrobank den første advarsel om, at et barn af donoren havde fået sygdommen NF1. Sædbanken gav udtryk for, at de havde sat manden i karantæne, men de fortsatte alligevel med at bruge sæden.
”Vi er ude i noget dybt uheldigt”
Sundhedsminister Astrid Krag kalder denne udvikling meget uheldig.
- Hvis virksomheden bliver fundet skyldig, kan de have svært ved at drive virksomheden troværdigt i fremtiden.
Det er en meget alvorlig sag, og det er meget uheldigt for de børn, som nu har fået sygdommen. Nordisk Cyrobank er ikke blevet dømt endnu, men hvis de bliver, kan de, som Astrid Krag også nævner, få svært ved at drive sædbanken i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto