Reflektioner over universet og fremmed liv

Universet er stort. Det ved vi alle sammen. Nogle mener at det er skabt af gud, og andre mener at det er skabt af Big Bang. Jeg er en af de mere ”videnskabelige” mennesker, der ikke tror på at der sidder en mand oppe på skyerne og overvåger alt det vi laver. Men trods den overbevisning, tror jeg på at vi ikke er alene. At der er andre skabninger, muligvis på andre planeter. De ligner ikke os mennesker. Eller måske gør de? Hvem ved? De har måske ikke brug for ilt for at overleve, og lever ikke i huse som vores eller går i skole som os. Det kunne da også være tilfældet, at de tænker over om der er andre i Universet, lige som vi gør. Hvis de overhovedet kan tænke. Grunden til at vi ikke har opdaget dem endnu, er måske at vores syn ikke kan se dem. Menneskers sanser er meget begrænsede. Et af de store spørgsmål for mig er, om vi egentlig kan håndtere fremmede væsner i vores verden. I mit hoved er mennesker ret meget firkantede. Vi har svært ved at acceptere alt det der kaldes ”fremmed” og ”anderledes”. Vi vil ikke kunne overskue lige pludselig at skulle tage stilling til, at vi ikke er de eneste her i universet mere. Det ville i hvert fald tage afsindig lang tid at vænne sig til, tror jeg. Eller er jeg helt forkert på den? Man kan sige at vi nærmest er ”opvokset” med fremmede væsner. Ment i den forstand at de både er i film og serier, som vi ser dagligt. Da jeg var omkring 10 år, og nogle sagde ”rumvæsner”, tænkte jeg helt klart på et grønt, slimet, gele formet misfoster, der var transparent. Kun grundet af alle de tegnefilm jeg havde set. Jeg blev ældre og begyndte at se film og serier som for eksempel E.T., Men in Black, Star Wars og Stargate. Først der fik jeg et andet syn på fremmede væsner. At de overhovedet ikke behøver at være grimme og klamme. Eller onde, som de tit er i tegnefilm. Såmænd bare at de lever et andet sted, og er i det hele taget noget helt andet end menneske-racen. Med den opvækst bliver det så nemmere for mennesket at acceptere fremmede væsner? De kunne såvel også leve på præcis samme planet som os, men bare i en anden dimension! Ligesom i filmen Det Gyldne Kompas. Eller klædt ud som mennesker, for de ved at hvis vi finder ud af, at der virkelig findes andre væsner end os, vil vi forsøge at sprætte dem op for at studere deres anatomi. Det er faktisk lidt ærgerligt, synes jeg.