Universet

Jeg nyder synet af stjernehimlen om aftenen i fulde drag. Jeg nyder det at kunne være i stand til at betragte et så betagende syn et syn som i øvrigt byder på ren fascination. Når jeg kigger op mod den sorte himmel, som er tildækket af adskillige lysende pletter, præcis som milliarder af diamanter, møder jeg et yderst henrivende syn, som jeg utvivlsomt vil være kapabel til at anskue i adskillige minutter - for ikke at sige timer. Jeg bliver optaget af stjernehimlens fascination, som det var en utænkelig magtfuld kraft. Min fulde opmærksomhed modrettes det imponerende og indtagende syn, mine øjne møder, når mit blik rettes op mod himlen. Stjernehimlen er så utænkelig besættende, tiltalende og besynderlig, at jeg til tider undrer mig over, hvad der i realiteten gemmer sig derude. Hvad befinder sig derude i al det ukendte? Hvordan kan et så kæmpestort område være fuldstændig livløst? Forskere har til alle tider betragtet stjernehimlen og universet med stor interesse, at dømme efter de mange undersøgelser, forsøg, udforskninger, rumrejser etc., der er blevet foretaget i løbet af årene. Men hvorfor er vi mennesker overhovedet så optagede af verdensrummet på trods af, at vi til alle tider har beskæftiget os med det? Ikke desto mindre bør vi efterhånden have fået svar på vores undrende spørgsmål. Hvorfor har vi under ingen omstændigheder, på noget tidspunkt, mistet interessen? Hvordan kan det være? Menneskets interesse for universet og alt det fjerne er ikke så besynderlig i betragtning af, hvor mange mystikheder, gåder samt hemmelighedsfulde og mærkværdige sager det gemmer på. Endvidere er universet så storartet og besynderligt, at vi simpelthen ikke kan fratage det vores opmærksomhed. Ved nærmere eftertanke tænker jeg, at den grundlæggende årsag til vores interesse med hensyn til universet er baseret på det faktum, at det er ukendt. Det ukendte attraherer os mennesker - netop grundet det faktum at vi ikke har kenskab til det. Vi mennesker er efterhånden vant til at have kendskab til alt. Vi er fortrolige med at have alting under kontrol. Der er tale om ren vanedannelse - det at være kapable til at råde over alt. Det moderne og kompetente menneske har altid været grådigt. Vi har altid bestræbt os efter mere information, flere oplysninger og flere svar på videnskabelige lige så vel som filosofiske spørgsmål. Menneskernes interesse for andre sager er svækket med tiden, da vi efterhånden er nået frem til tilfredsstillende svar på vores spørgsmål og nysgerrigheden er stillet, men universet er en helt anden sag. Sagen er, at vi aldrig har fået svar på vores undrende spørgsmål med hensyn til verdensrummet, da det altid har mere at byde på. Jeg er ikke tilbøjelig til at tro, at mennesket nogensinde vil kunne være i stand til at få stillet sin nysgerrighed, når der netop er tale om universet. Jo mere viden vi får indført, desto mere spændende bliver det. Da universet, planeterne og solsystemet var vores centraliserende emne i fysiktimen, blev jeg overvældet af stort engagement og lysten til hele tiden at vide mere. Det føltes ærligt talt som om, at spændingen konstant steg efterhånden, som jeg fik mere indsigt i detaljerne. Vi mennesker er generelt set særdeles kvalificerede og begavede, at dømme efter alle de oplysninger og informationer vi har været i stand til at få indført igennem årene. Vi er ikke vant til modstand eller konklusioner, der ikke byder på tilfredshed. Vi er ikke vant til at være inkapable til at få, hvad vi ønsker.