Klicheer i kunstenIfølge Sproget.dk er en kliche en forslidt udtryksmåde, et ord eller en vending der er brugt så meget, at læsere og lyttere er dødtrætte af det.Ifølge Gyldendal foregiver en kliche originalitet, men opleves som banal.Sidst, men ikke mindst ifølge Ordnet.dk er en kliche et stereotypt kunstnerisk virkemiddel.Vi bruger dem hele tiden. Vi bruger dem fra vi står op, hvor vi kan have fået det forkerte ben ud af sengen. Vi bruger dem på jobbet, hvor det gælder om ikke at sove i timen. Vi bruger dem når vi har fri, hvor tingene til tider kører i tomgang, mens det andre gange kører på skinner. Det er nu lykkedes mig at inddrage 5 sproglige klichéer på mine, indtil nu, 8 linjer. Et faktum som understreger Sproget.dk’s holdning til en såkaldt kliché - Vendinger som læsere er dødtrætte af. En enkelt, eller to, ville måske have været passende, men problemet med klichéer er som sagt, at de både kan fungere som et kunstnerisk virkemiddel, men samtidig også som et trættende og direkte irriterende element i en ellers velskrevet fortælling, en fremragende jobsansøgning, eller sågar bare i daglig tale. Sproglige og ikke mindst kunstneriske klicheer optræder i alt fra Hollywoodfilm instrueret af diverse kendte instruktører, til begynderdigte skrevet af 3. Klasseseleven på den lokale skole i provinsen – Og inderst inde er vi jo tossede med dem, i hvert fald i mindre doser af gangen. Der findes den videnskabelig årsag til dette, som ifølge teksten ”Klicheens magnetisme” skrevet af Andreas Relster lyder på, at vi har en del af hjernen som simpelthen bliver tilfredsstillet, når en kliché optræder. De går simpelthen ind og opfylder menneskelige behov på lige fod med behovene vi har for eksempelvis mad og nærvær.
Det er gratis at oprette en konto