I krigens zone

uddrag fra teksten Mit berørte jeg Jeg lægger mine hænder for øjnene, og bøjer hovedet ned mod jorden. Jeg bukker mig ned foran hans støvler. Jeg tænker på dengang, hvor Lars og jeg blev sat på den samme vagt, og vi skulle drage ud i landsbyerne, for at snakke med de lokale talibanere. Vi vandrede ned ad de støvede grusstier, med vores dragt, og vores store støvler, der blev støvet til af grusstiernes snavs. Selvom vi begge vidste, at vi altid skulle være på vagt, var han den eneste, der kunne få mig på andre tanker. Han var den, af de 30 mænd der var blevet udtaget til denne rejse, jeg fungerede bedst med.