At fremstille jern(II)sulfat direkte ud fra metallet jern ved reaktion med svovlsyre,
H2SO4.
Teori:
Jern kan opløses i fortyndet svovlsyre under hydrogenudvikling, hvorefter jern(II)sulfat kan isoleres fra opløsningen. Stoffet, der udfælder, er FeSO4 . 7H2O, som kaldes jern(II)sulfat-vand (1/7). Her har hver formelenhed FeSO4 ved krystaldannelsen bundet 7 molekyler krystalvand. Ved udfældningen benytter man sig af, at stoffet er tungere opløseligt i ethanol end i vand. Ethanol reagerer altså ikke med nogen af stofferne i opløsningen.
Fe(s) + H2SO4(aq) + 7 H2O(l) ? FeSO4 . 7H2O(s) + H2(g)
Apparatur:
Vægt, 10 mL måleglas, 2 stk 50 mL bægerglas, bunsenbrænder, trefod, keramisk net, filtrerpapir, glastragt, udstyr til sugefiltrering, glasspatel, vejeskål.
Kemikalier:
Ståluld, 2 M H2SO4, ethanol.
Fremgangsmåde:
Afvej ca. 0,5 g ståluld med en nøjagtighed på 0,001 g. Opløs stålulden i 8 mL 2 M H2SO4 under opvarmning i et 50 mL bægerglas. Så snart væsken koger, fjernes bunsenbrænderen, så svovlsyren ikke fordamper, før den har nået at reagere med jernet. Reaktionen skal foregå under udsugning, for at man ikke indånder svovlsyredampe.
Frafiltrer urenheder, når alt jern er opløst, og opsaml filtratet (væsken) i et rent 50 mL bægerglas. Tilsæt 12 mL ethanol, hvorved jern(II)sulfaten udkrystalliserer. Afkøl bægerglasset ved et det står i luften et par minutter, hvorefter det sættes i køleskab eller fryser. Filtrer væsken fra ved sugefiltrering, og vask de udfældede krystaller med 10 mL ethanol, inden de skrabes ud på en vejeskål. Næste gang, når stoffet er helt tørt, vejes produktet. Denne masse kaldes det praktiske udbytte og benævnes mpraktisk.
Det er gratis at oprette en konto