Om bord. Jeg skulle flyve med SAS til København. Jeg satte mig in i flyet, lugten af et nyt fly er den samme lugt som, en ny bil. Ren, skarp og med et strejf af sprintervæske. Det lugtede godt. Den lugt vil jeg aldrig glemme, eftersom det var min sidste gang jeg satte mig ind i et fly.
Piben. Efter 6timer. Jeg sad ved vinduet, med den smukkeste udsigt ud over hele havet. Solen skinnede udenfor, og der var ikke en sky på himmelen, eller selvfølelig var der det, men det var ikke nået man lagde mærke til. Lige pludselig hørte jeg et brag, braget var så højt, at mine øre begyndte at pibe, nogle af de små børn blev helt forskrækket, og begyndte at græde. Nu kom lugten, lugten af desperation, og angst. Selv de voksne sad bekymret, og holdte om deres børn. (dem der havde). Efter et kort stykke tid forsvandt piben fra mine øre, og jeg kunne høre igen, lyden var så klar, jeg kunne høre alt! Selv dem der viskede. Piloten Stefan Rasmussen kaldte os over højtalerene og, bad os om at spinde os fast.
Spænd jer fast. Der var nu gået ca. 1timer og 30 minutter siden braget. Piloten kaldte os over højtalerne, og bad os om at spænde os fast. ``Der ville komme nogle vindpust, som kunne være ret skræmmende´´ fortalte Stefan(piloten). Ganske rigtigt, flyet begyndte at vippe frem og tilbage, det var ligesom en stor flodbølge der ramte et skib, det var skræmmende. Lugten var ikke blevet bedre, nej tværtimod den blev bare værre, og værre. Manden som sad foran mig, svedte fra alle sider, han var næsten ligesom et vandfald.
Det er gratis at oprette en konto