Teksten er en novelle, skrevet af Anders Bodelsen i 1965. Novelle hedder ”Drivhuset” og er fra novelle samlingen af samme navn ”Drivhuset”.
Fortælleren tænker tilbage på sin barndom. Mere præcist tilbage på en sommer, den gang han var en tolvårig dreng.
Drengen sidder tit og kigger ud af vinduet, over mod det gamle gartneri. I gartneriet ligger et drivhus, som to gange om året, lidt før og lidt efter midsommer, bliver lyst op af solen. Det ser næsten ud som om, at der er ild omkring det. Gartneriet er det eneste sted, de ikke må lege, men de har slået haverne sammen på vejen, så de har et kæmpe område at lege på. Det er næsten altid umuligt at få en leg færdig. Når en person skulle stå, og alle forsvinder i hver sin retning, bliver der altid meget stille. Så stille, at det næsten er lidt uhyggeligt. Drengen leger en dag gemmeleg sammen med Inger. Inger bor i huset overfor og er næsten tolv år. Mens der bliver talt, løber de begge hen til muren ind til det gamle gartneri. De beslutter at hoppe over muren. Inde i gartneriet ser de det gamle drivhus. Det ser meget ældre ud, end hvad drengen kunne se fra vinduet på hans værelse. De går ind i drivhuset. Det er meget slidt, og er helt groet til. Drengen og Inger lægger sig ned inde i drivhuset. De ligger ved siden af hinanden, og Inger tager drengens hånd. De ruller ind til hinanden og begynder at kysse. Drengen tager så hånden ned i Ingers bukser, og Inger tager sin ned i hans. Efter lidt tid kalder børnene de leger med. Det betyder at legen er slut, og det er på tide at komme hjem. Drengen og Inger bliver liggende lidt endnu. De kigger på hinanden, og Inger siger, at de tit kan gemme sig der. De rejser sig begge, og tager hjem.
Det er gratis at oprette en konto