Bedstefar, Chloe og jeg

Det var et smukt syn. Det smukkeste jeg længe havde set! Det lyste i alle regnbuens farver. Jeg var målløs, og stod med åben mund mens jeg kiggede på alle farverne der dansede. Det var som magi - som om der stod et magisk væsen, hvor jeg ikke kunne se det, og kastede om sig med farver.

Sådan havde jeg det hver gang jeg kiggede på den halskæde min bedstefar havde foræret mig for længe siden. Han havde været død i 4 år nu, men jeg savnede ham stadig utrolig meget. Min far og mor blev skilt kort efter bedstefars død, og nu bor jeg hos far. Mor vil slet ikke se os, hun mener det er vores skyld bedstefar døde. Jeg var selv i bilen da det skete, og jeg glemme aldrig min søsters ansigtsudtryk da det gik op for hende at han var død. Det der skete var, at jeg og min søster Chloe var ude hos bedstefar. Det var vinter, og der lå sne over det hele! Bedstefar boede på en gård, men der var ingen dyr mere - udover hans hund Bob. Chloe og jeg ville så gerne ud og stå på skøjter. Der lå en sø i nærheden som man gerne måtte skøjte på, men der var for langt at gå, og bedstefar ville ikke lade os cykle derhen. ”Det er alt for farligt at cykle i det her vejr.” Sagde bedstefar. Chloe og jeg så på hindanden ”men bedstefar, det er så længe siden vi har været ude og skøjte! Vi vil så gerne!” Bedstefar stod længe og så på os. Først fra mig, og så til Chloe. ”Okay så, hop ind i bilen, så kører vi hen og står på skøjter!” Sagde han med et stort smil, da mig og Chloe løb hen til bilen. Vi nåede forholdsvis hurtigt derhen, og Chloe og jeg begyndte at stå på skøjter.