Jeg nærmest boede hos jer, allerede efter tre måneder var jeg hjemme ved jer, fra tidlig morgen til aften. Mor skulle jo arbejde, og jeg blev sat af ved jer. Vi hyggede os, og du var glad for mig. Du lærte mig at tale, mit første ord var mor. At gå, lærte du mig også. Lige pludselig kunne jeg gå, fra stol til stol. Du smilte over hele femøren, og grinte højlydt. Jeg spiste hos jer, og babymos var min livret. Det er det ofte som baby. Tiderne gik, og jeg blev ældre. Du fik mig til at indse ting, jeg ikke selv kunne se. Du lærte mig, at forstå livet, og at det ikke vare evigt. Jeg forstod det ikke helt, men alligevel gav det lidt mening i mit lille hoved. Jeg blev forkælet af dig, og jeg elskede at være hos jer. Vi havde det virkelig godt sammen, og jeg var så glad for jer. Tiden gik, og jeg voksede. Fra en baby på 3500 g, og til jeg var et stykke over den vægt. Jeg var blevet otte år. Jeg tilbragte ikke ret meget, tid ved jer mere. Men stadig havde vi et tæt forhold til hinanden. Jeg sov tit ude ved jer, når mor og far skulle noget. Vi havde det så godt sammen, men jeg blev ældre og tiderne ændrede sig. Men det værste skete den dag, da du gik bort. Jeg husker det som var det i går det skete. Jeg kom hjem fra skolen, og der sad mine forældre med blanke og røde øjne. De fortalte at verdens bedste bedstefar, var gået bort. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var det værste der nogensinde er sket for mig. Jeg var opløst i hele hovedet, mine øjne var hævede og helt røde. Alt smulerede for mig lige i det øjeblik. Efter de år, jeg nærmest boede hos dem, så er det hele bare slut med ham lige pludselig. Den tid, var rigtig hård og tog rigtig meget på mig. Jeg havde svært ved at snakke med andre om det, uden jeg blev ked af det.
Det er gratis at oprette en konto