Hekabe adlyder Hektor og tager derfor til Athenes tempel med alle fruerne for at bede Athene om at hjælpe Troja og lad dem vinde. De ved dog ikke, at Athene allerede holder med grækerne og derfor ikke har tænkt sig at hjælpe trojanerne.
Hektor kommer ind i salen hvor Paris og Helene er. Hektor begynder at skælde Paris ud for ikke at deltage i den krig han selv har startet. Paris siger, at han har besluttet sig for at slås, da Helene har fået ham til det. Helene undskylder lidt for Paris og siger til Hektor, at Paris en dag nok skal få at føle, at han ikke hjalp sit folk, samtidig gør hun Hektor til krigshelt, og beder ham om at slappe af. Dette afviser Hektor dog som vil ud og kæmpe for det trojanske folk og beder hende om at få Paris til også at kæmpe.
Hektor leder efter sin kone Andromache, og da han finder hende står hun ved Trojas porte i gråd. Hun beder Hektor om ikke at kæmpe, da hun har mistet hele sin familie, og han derfor er den eneste hun har tilbage. Hun fortæller, at det er Achilleus, der har dræbt både hendes mor, far og syv brødre. Hun vil derfor have, at Hektor ikke kæmper mod dem og mister livet både for hendes egen skyld men også for deres søn, der ikke skal miste sin far. Hektor svarer dog, at det kan han ikke, og det er hans pligt at beskytte Troja. Derudover handler det om en æressag, da han heller vil dø i kamp og huskes for, at han beskyttede sit land end, at han stak af. Efter han har sagt dette til sin kone beder han til Zeus om, at hans barn skal nå at vokse op og blive en stærk kriger.
Det er gratis at oprette en konto