En person med titlen imperator (militær øverstbefalende) kan ikke blive kaldt for dette og kan ikke føre kommando over andre mennesker hvis personen selv ikke kan holde styr på sit eget drifstliv. Personen skal holde sit eget liv og følelser uden for kommandoen ellers er personen ikke åndeligt udviklet. Det bakker han op med en henvisning til et citat fra filosofien, som fortæller at kun den åndelige fuldt udviklede person, er den vise og er fri. Dernæst forklares ordet frihed. Cicero forklarer frihed som værende når en person har evnen til at leve efter sin helt egen vilje. Man skal selv handle efter sin egne vilje, og uden tvang. Han sætter det op mod trælle mennesker, som er mennesker som ikke som ikke har frihed, som ikke kan overholde samfundet regler og som ikke har en karakter. Det eksemplificeres ved en historie om en kvinde der bestemmer meget over sin mand. De var rige, men det gjorde ikke at de ikke kunne blive trælle. Materiel rigdom kan ikke føres til ærværdighed. Der kommer flere eksempler på dette, som at slaver kan arbejde ekstra for mere kapital, ambitioner og driften til at nå ambitioner er også beskrivende for den trælle. Cicero citere sin tydeligere lærer Crassus, som gerne vil have at man kunne skifte Herre og man ikke var helt fri. Dette synes Cicero ikke, men han bruger det til at fortælle at det ikke er en pligt, fordi det er ens egen fri vilje, bestemmer det. Til sidst vendes der tilbage til problemstillingen omkring at en øverstkommanderende ikke kan lave rationelle beslutninger når han selv ikke er fri. Cicero spørger om der er nogle som kan argumentere mod dette.
Det er gratis at oprette en konto