Achaierne har overtaget i krigen og trojanerne er presset i knæ.
Hektor er taget ind til Troja.
Omking ham samles en flok af trojanske kvinder, der ængsteligt spørger til deres brødre, sønner og mænd. Hektor svarer kvinderne med en opfordring om at bede for deres kære og bevæger sig videre til hans far Priamos’ hofgaard.
Hektor opsøger her sin moder Hekabe, og han beder hende gå til Athenes tempel. Med sig skal hun medbringe sit smukkeste slør og forære dette til Gudinden og samtidig love hende tolv køer hvis hun vil holde Diomedes (Tydeiden) tilbage.
Hekabe lytter til sin søn og går til templet med sit smukkeste slør, dette overdrager hun til Athenes præstinde Theano, der bønfalder Athene om hjælp. Athene lytter ikke til kvindernes bøn.
Vers 313-364.
Samtidig opsøger Hektor nu sin bror Paris (Alexandros) for at opfordre ham til at gå ind i krigen.
Paris svarer Hektor at hans lyst til at gå ind i krigen er blevet vækket af hans hustru Helena og at han har i sinde at deltage, men at han skal have lidt tid til at forberede sig.
Helena henvender sig derefter til sin svoger med den pointe at hendes mand Paris ikke er skabt til krig, han har ikke kraften i sit hjerte – men det har Hektor.
Det er gratis at oprette en konto