Besøg på børnehjem i Marokko

Står uden for et stort hus, mange kigger på os. Mange gamle knallerter køre forbi, så hurtigt de kan, der bliver støvet, og lugten af benzin kommer frem i den lette vind, man næsten ikke kan mærke. Der er meget varmt, det er lige til at holde ud. Guiden snakker med en høj mand, med gråt skæg, mens vi står og venter på, kunne komme ind i huset. Efter noget tid får vi lov til, at komme ind. Da vi kommer ind er der køligt. Der sidder to unge mænd og hjælper to yngre piger, med noget skole. Det ser ud til, at det er matematik de er i gang med. Vi får en folder af de voksne på stedet, folderen er farverig og fyldt med billeder, vi læser lidt om, hvad de bruger bygningen til. Det har været et meget gammelt børnehjem, hvor børnene kunne sove, så der er en masse sove steder. Rummet vi sidder i, er der malet meget på væggene, utroligt det kan være så farverigt. Selvom de står og snakker til os, kan jeg høre der er meget larm, det er nogle børnestemmer. De lyder glade. De siger til os vi skal ovenpå, hvor børnestemmerne kommer fra. Vi går op af en meget smal trappe, gangen af mørk og stemmerne bliver højere og højere, da vi endelig er kommet op af den lange, mærke og smalle trapper, går vi ud på en meget stor tagterrasse, hvor en masse små børn, sidder og tegne rigtig smukke tegninger, fra en historie de har hørt. Utroligt de gør sig så umage, men de er alle pæne. de stiller sig op af en væk, ved et stort malet træ, hvor der er en masse hænder. Alle dem der har været af børn på hjemmet har sat et håndaftryk. Det ser så smukt ud. Vi skal dømme deres tegninger. Alle sammen er tegnet på blåt og meget fint papir. Farverne er olie farver. De alle smiler til os. Vi stemmer på dem alle sammen og de bliver alle meget glade. De får alle et legetøj hver, som de løber rundt og driller hinanden med. Utroligt at de bliver så glade for et pibedyr og nogle træ slanger. Jeg tænker at Danske børn er meget utaknemlige, da de nok kun vil lege med det lille stykke legetøj i 2 minutter, og så ville de ikke mere. Jeg får dårlig samvittighed, over at jeg klager, hvis jeg bare mangler en lille ting, men dem her, de mangler dobbelt så meget som mig. Jeg tænker meget over, hvorfor jeg har været så utaknemlig nogle dage efter, og efter det, har jeg lært at være glad for det jeg har.