Sommerhus. Det eneste jeg ikke gad i dag var sommerhus. Sommerhus med familien. For når du hedder Ida, er 15 år og bor på Frederiksberg med alle dine venner, så gider du ikke i sommerhus. Specielt ikke i den weekend lige hvor alle vennerne skal til kæmpe fest hos lækre Jonas. Sådan er det at være mig. I hvert fald lige nu. Fredag, d. 7. Juli og du bruger din dag på at køre i sommerhus. ”Ida, se!” siger min irriterende lillesøster, Amalie, mens hun holder sin yndlings dukke oppe. ”Lad mig være, Amalie” siger jeg mens jeg kigger håbløst ud af bilruden. Hun bliver selvfølgelig ved. ”Lad nu være, forfanden!” råber jeg. ”Ida, slap nu af” kommer det fra min far der sidder på forsædet. Fedt. Endnu engang er det mig der er skurken. Jeg tænker tilbage på påskefrokosten, 2003. 3 måneder efter Amalie var blevet født. Jeg var lige begyndt til klaver og vil gerne vise alle mine tanter og kusiner hvad jeg havde lært, men Amalie fik al opmærksomheden. Jeg hadede det. Ingen ville lege med mig, men bare sidde med mor og far og snakke om Amalie. Det var også til den frokost mormor gav Amalie den skide dukke. Hun har ikke lagt den fra sig siden. Jeg fatter hende ikke. Den
Det er gratis at oprette en konto