Freuds Børnehjem

Årstallet var 1815 den 13. oktober. Det var den dag hvor Maria Magdalena blev født. Moderen døde i barselsengen, få minutter efter Maria var blevet født. Faderen ønskede ikke at have noget forhold til Maria. Maria Magdalena var nu forældreløs og blev hentet af nogle mænd, som så tog hende til Freuds Børnehjem som lå i udkanten af landsbyen Modena. Maria var knap nok en dag gammel, da hun blev hentede. Freuds Børnehjem, blev grundlagt af Marco Freud i 1789 og havde 666 forældreløsebørn boende. Maria Magdalena og Anna Elena stod på en af de 333 værelser børnehjemmet havde. Anna Elena var en lille pige på 1 år, hendes forældre lagde hende ude foran Freuds Børnehjem for et år siden. En ældre dame som var en af de mange ældre damer, som passede på børnene fra stue A, tog imod Maria, og lagde hende ned i hendes seng. Årende gik og Maria voksede op og blev en smuk pige, men på hendes 16 års fødselsdag, holdte Marco en fødselsdagsfest for hende. En fødselsdag hun aldrig ville glemme.

Det var den 13. oktober 1831, Maria vågnede, da hun hørte stemmer uden foran hendes dør. Ind af døren kom Marco med en fødselsdagskage, hvor der stod ”Tillykke med de 16 år” og seksten lys. ”Pust og ønsk noget” sagde Marco, Maria pustede og ønskede at hun kunne se sin mor, bare en gang. Om aften var der en stor fest for hende. Marco kom traskende hen imod hende, og sagde ”Tillykke med de 16 år, Maria” og kyssede hende blidt på kindet. ”Tak Marco” sagde Maria rømmende. ”Jeg har noget jeg skal fortælle dig Maria” sagde Marco hviskende, jeg kiggede undrende på ham, hans blik mødte mit ”Lov mig det bliver mellem os to?” sagde han hviskende og slap ikke mit blik. Jeg så søgende på ham. Så sagde han ”Freuds Børnehjem er ikke som du tror” Jeg kiggede undrende på ham, ”Tag hen til Stue D, sidste dør til venstre” sagde han hviskende. ”Hvad er der, der nede?” Sagde jeg forsøgende. ”Der er ingen…” mere nåede han ikke at sige, før der gik et skud lige igennem hjertet på ham. Mens han lå midt på gulvet, lød der flere skud, som så småt forsvandt i horisonten. Der blev stille, man kunne kun høre uglerne og græshopperne. Hun kyssede ham blidt på panden, og hviskede ”Tak for alt” i hans øre, og forlod rummet.