Cutting

Fuck! Det gør seriøst ondt. Blodet strømmer ud fra mit håndled. Det skarpe barberblad er smurt ind i mit røde blod. Der går ikke lang tid før mit lagen er blevet bare lidt rødt, og det begynder allerede at svimle for mig. Jeg lægger mig ned, og begynder langsomt at græde. Er det nu den rette beslutning, er det virkelig det jeg vil? Men hvordan skal det hele gå? Jeg har jo ikke længere hende, som jeg elsker og forguder, hende som er den mest fantastiske og smukke af dem alle, hende som har lært mig alt om at elske. Hvordan skal jeg kunne leve uden? Jeg lukker øjnene. Jeg begynder at døse og er begyndt at gå fra bevidsthed. Jeg ser det hele for mig, ganske klart. Hendes fine nuttede ansigt, de grønne øjne, det røde hår, den flotte mund, den lille og fine næse, og de søde runde kinder. Håret hænger ned af hendes ansigt, hun smiler og ler, jeg ler med. Så aer jeg hende på kinden, og hun lukker de smukke øjne, og nyder min berøring. Salig som en kat nyder hun hvert strøg på hendes kind, hvert enkelt lille bitte strejf. Så åbner hun sine øjne, lader sit hoved bevæge sig mod mit, og langsomt og lige så forsigtigt, rammer vores læber hinanden. Blidt og længselsfuldt kysser vi. Så går vores hoveder tilbage, og vi kigger smilende hinanden i øjnene. Så putter hun sig ganske tæt ind til mig, og samtidig lader jeg mine arme omfavne og holder hende så ind til mig så meget som muligt. Intet skal ske hende noget, ikke så længe jeg er der til at beskytte hende. Jeg lukker mine øjne, nyder det fredelige moment, intet ord bliver sagt, alt forgår i stilhed, selvom vi begge ved hvad vi tænker på. Jeg borer min næse ned i hendes hår, snuser af alt kraft hendes duft i mig. Det er en duft af hendes sædvanlige balsam, den hun altid bruger, den som jeg altid kan dufte. Den er bare lig med hende. Jeg gisper og åbner sløvt mine våde øjne. Alt er sløret, jeg er meget svimmel, jeg må have tabt en masse blod. Jeg orker ikke noget, ikke så meget som et suk eller et vræl. Verden er langsomt ved at forsvinde, langsomt ved at smelte ud i ingenting. Jeg lukker mine øjne igen. Vi sidder på en bænk i en park. Hun griner imens hun spiser en is, hendes ene hånd er i min, og en gang imellem trykker hun den lidt, og smiler til mig, med hendes fantastiske smil. Smilet som har fanget min interesse for hende, smilet som er grunden til, at vi sidder der nu. Jeg gengælder hendes klem hver gang, og fortæller hende hvor smuk og dejlig hun er. Fortæller hende, at hun er den perfekte kvinde, og hun er den som jeg vil tilbringe resten af mit liv sammen med, hende som jeg vil have børn med, hende som jeg vil giftes med, og dele seng med. Hun smiler og gengælder mine komplimenter, kysser mig og siger at jeg er den dejligste mand på jorden. Alt er godt, det er sommer og solen bager ned på vores bare arme. Børn