Personen i digtet tør ikke fortælle den anden person om sine følelser. Vedkomne er bange for andres mening om følelserne; synes de at de er åndssvage, sjove, dumme – rettere sagt helt forkerte? Vedkomne tænker ikke på at de andre måske synes at det er sejt, sødt eller lignende. Personen i digtet er også bange for at spørge den anden person, fordi han/hun måske ikke får de svar, han/hun vil have? Eller, regner med – dét svar der ville passe ind i hans/hendes liv. Jeg tror at vedkomne er forelsket, men tør ikke sige det. Den følelse tror jeg de fleste har erindret, og den er rædselsfuld, hvis jeg skal tale af egen erfaring.
Og alt dette beskriver jo titlen på digtet ret godt.
Usikkerhed. Usikker på hvad de andre synes. Usikker på hvordan de andres meninger påvirker en selv. Usikkerhed kommer jo af selvværd (selvtillid), som er en del af ens selvagtelse. Og hvis den er negativ, er man nok ret usikker på sig selv i mange situationer. Nogen har så lavt et selvværd at de knapt nok tør gå udenfor en dør for eksempel.
Følelsen af at hele verdenen kigger på en, med onde øjne. ”Hvem er du? Hvorfor er du her? Vi gider da ikke være sammen med dig? Se dig selv? Du er da grim? Dit tøj er klamt i forhold til vores? Hvem tror du at du er? Du er en taber! Tag og skrid hjem! Du er intet værd! Vi ville have det sjovere og bedre hvis du ikke fandtes!” Jeg tror at den følelse for mange unge i dagens Danmark til at ”give op”. Det er en opreklamation af folks ego. Hvorfor er alle så egoistiske? Utroligt mange unge lider af nedtrykthed, depression og spiseforstyrrelser i stor grad. Unge piger cutter i sig selv – det er en stor gåde, hvordan vi skal stoppe alt dette? For er det en konkurrence?
Det er gratis at oprette en konto