Adolf Hitler og Holocaust

Født: 20. april 1889, i Braunau-am-Inn, Østrig, af tysk herkomst, som søn af en som var toldembedsmand.Død: begik selvmord i hans bunker d. 30. april 1945.Adolf Hitlers vej til en position som Tysklands rigskansler, er en historie om en afsindig ambition, som kastede verden ind i den værste krig i historien. Fra at være en korporal i første verdenskrig, skulle han stå som Tysklands rigskansler 15 år senere.Adolf Hitlers far Alois var uægte søn af Maria Anna Schicklgruber. Som midaldrende tog Alios navnet Hitler fra hans farfar. Efter at hans to første ægteskab, hvor begge hans koner døde, giftede Alois med hans pleje datter, Klara Poelzl, fra Bavarian, 23 år yngre end ham. De fik Adolf Hitler.Hitler's usammenhængende, følelsesbetonet selvbiografi "Mein Kampf", afsløre Hitler hans ustabil ungdom år. Hans far, en underordnet toldembedsmand, ville at sønnen skulle studere med henblik på en ledelse stilling. Men som unge Adolf senere skrev, "Tanken om at skulle slide som et bæst, på et kontor, gjorde mig dårlig . . . ikke at være herrer over min egen tid."Ved at passiv trodse sin far, den egenrådighed søn brugte det meste af sin tid i skolen, med at dagdrømme om at blive kunstmaler. Hans eneste interesse i skolen var historie, især om det tyske. Når hans lærer lovpriste den tyske rolle, "Vi ville side der henrykt, og ofte på kanten til at fælde en tåre."kampFra drengeårene var han hengivet til Wagner´s operaer, der lovpriste den teutonsk mørk og rasende mytologi. ( Teutonsk ridder, militær og religiøs orden der opstod under Crusades. Teutonerne bestod især af tyskere, og de levede langs Rhinen og Danube floderne og i den nordiske halvø).På trods af modgang, gældte det for Adolf om at holde ud. Efter hans fars døde, da Adolf var 13, studerede han malerkunst med akvarel, men udrettede ikke ret. Efter at hans mors død, da han var 19, tog han til Vienna. Der afvisede Akademiet for kunst ham som talentløs. På grund af manglende forretningsuddannelse,ernærede Hitler sig som postkortsmaler og som arbejdsmand på en byggeplads. Hitler sov ofte i parker og spiste i samaritan (Et sted hvor der gives gratis mad til de fattige)Disse ydmygende oplevelser forværrede hans utilfredshed. Han hadede Østrig, som han kaldte "en kludetæppe-nation", og så med længsel mod det mere energiske, magtfulde Tyskland. Han skrev: "Jeg blev overbevist om at staten (Østrig) prøvede på at nedgøre alle virkeligt store tyskere, og at den støttede… alt ikke-tysk… Jeg hadede den broget sammensætning (i Østrig) af tjekker, polakker, ungarere, serbere, kroater, og specielt den altid tilstedeværende ukrudt - jøderne. …Jeg blev fanatisk antisemit."Hitlers foragt for fattigdom, hans overdrevne tilbedelse af sin egen tyske herkomst og hans afsky for jøder, lagde grunden til hans senere politiske manifest. Han studerede Wiener-borgmesterens politiske evner og bemærkede især, hvordan denne mand brugte "alle magtens instrumenter og tilkæmpede sig tjenester fra de indflydelsesrige institutioner … således at han udnyttede de størst mulige fordele fra det rodfæstede magtcenter til sin egen bevægelse." Hitler brugte sidenhen denne teknik i Tyskland.I 1912 forlod Hitler "det dekadente" Wien og drog til München, en "ægte, tysk by". Der drev han rundt fra job til job som tømrer, murerarbejdsmand og akvarelmaler. Hele tiden udbredte han sig om sine politiske ideer.Da første verdenskrig brød ud i 1914, opgav han sit østrigske statsborgerskab for at lade sig hverve i det 16. Bavarian regiment. Han ønskede ikke at kæmpe for Østrig, "men jeg var altid beredt på at dø for mit eget folk (tyskerne)". I det første slag, han deltog i ved Ypres, sang han :"Deutschland, Deutschland über alles". Ved Somme var han frontkæmper i 1916 mod britiske kampvogne, og her avancerede han til korporal, modtog Jernkorset som ordonnans og blev såret. I 1917 deltog han i det 3. Slag ved Ypres.[The armistice…] i et hospital, midlertidigt blændet af sennepsgas og i chock. Nyheden om Tysklands nederlag gjorde ham vred. Han mente, at jøderne og kommunisterne, "den indre fjende", havde været skyld i nederlaget.Ved krigens slutning var Hitler statsløs, idet han hverken var østrigsk- eller tysk statsborger. Han blev derfor i hæren og blev udstationeret i München. I det politiske og økonomiske tomrum, der prægede det slåede Tyskland, blev München en heksekedel. Officererne i Reichswehr (den tyske hær) planlagde at overtage magten i Tyskland. De benyttede sig af spioner, og én af dem var Adolf Hitler. Han blev sat til at rapportere om "underminerende aktiviteter" i Münchens politiske partier.Denne politiske spionage blev et vendepunkt i Hitlers liv. En aften i 1919 gik han ned til en ydmyg lille café i Herrenstrasse, hvor en lille håndfuld unge mennesker sad omkring en revnet gaslampe. Denne lille forsamling udgjorde Det tyske Arbejderparti. Hitler, som lod sig lede af sin "intuition", meldte sig ind og fik medlemsnummer 7. Snart overtog han ledelsen. En tysk officer, Ernst Röhm, anså senere partiet som en mulighed for at omstyrte den liberale, bayriske republik. Ligesom andre officerer havde Röhm dannet sit eget, frivillige korps, der opstod som reaktion mod Versailles Traktaten. Röhm kommanderede sine arrogante og jernhårde brunskjorter til at støtte Hitlers parti. Det var omgivet af disse bevæbnede slyngler, at Hitler startede sin karriere som taler.Dannelsen af nazipartietI 1920 skiftede partiet navn til Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti - forkortet til "nazisterne". Hitler, der foragtede den liberale indstilling hos de borgerlige og hadede kommunisterne, udråbte beskyldninger mod jøderne og opfordrede tyskerne til at danne en magtfuld nationalstat. Hans stemme, der var hæs efter sennepsgassen, virkede helt hypnotisk. Hans taler vækkede rivalernes vrede, især hos kommunisterne, og de prøvede på at ødelægge hans møder. De brutale brunskjorter forhindrede dem dog i dette. Mange utilfredse mænd følte sig tiltalt af den ildfulde sjæl i det voksende naziparti, og efterhånden kom disse til at udgøre dets kerne. Her i blandt var Alfred Rosenberg, en russiskfødt ingeniør og "filosof", anti-jøde og anti-kristen, Rudolf Hess, en ægyptisk født matematiker og geograf, Hermann Göring, jagerpilot, krigshelten general Ludendorf og den bayriske infanterichef, Franz von Epp. Alle hjalp de til med at overtale de kommunistfrygtende industriledere til at støtte partiet økonomisk. Hitler forsikrede dem om, at han kun ville bekæmpe den internationale, jødiske kapital. Partiet købte også dagbladet "Volkischer Beobachter" for at sprede det nazistiske budskab. Hitler overtog også det oldgamle svastika-tegn (hagekorset) som partiets symbol og designede selv nazifanen med det sorte svastika. Han hilste sine kammerater med opstrakt arm og indførte hilsenen "heil!"Fra "Ølstue kup" til FængselI 1923 var nazisterne i München ved at være så stærke, at de kunne forsøge sig med et kup mod regeringen. De påbegyndte "ølstuekuppet", der blev benævnt således, fordi Hitler og hans bødler prøvede på vælte regeringen ved et møde, der blev afholdt i en ølstue. Kupforsøget mislykkedes. Hitler blev dømt for forræderi op idømt 5 år i fængsel. Den bayriske regering nedsatte tiden til 8 måneder. Mens Hitler sad i fængsel påbegyndte han "Mein kampf", bistået af den loyale Rudolf Hess. Ved sin løsladelse i 1924 så det igen ud til, at Hitlers skæbne skulle blive et nederlag. Regeringen havde forbudt nazipartiet, og kun en håndfuld medlemmer holdt stadig sammen. I månedsvis havde Hitler mistet interessen. Men Röhm, Hess og et nyt medlem - en lille, forkrøblet entusiast ved navn Joseph Paul Goebbels - overtalte ham til at genoptage ledelsen. Da Hitler accepterede, sagde han: "Jeg har brug for syv år for at få bevægelsen på fode igen."Industriledere hjælper ved genopbygningen af nazipartietHan fik ret. Årene 1924-28 var velstående for Tyskland, og revolutioner vokser ikke op af velstand. Fra 1925 til 1928 blev Hitler endog forbydet at tale offentligt i både Bayern og Saksen. Men da førte en verdensomspændende depression igen Tyskland udi fattigdom og arbejdsløshed, og nazisterne begyndte at få stemmer. I 1930 havde Hitler støtte fra mange industriledere militæret. I 1933 udnævnte Præsident Hindenburg ham til kansler. [The histoy section…]I 1941 gjorde Hitler sig selv til hærens øverstbefalende, da han anså sig for at kunne opnå verdensherredømme, og i 1942 gjorde han sig til Øverste Feltherre. Men den 20. Juli 1944 sprængte en gruppe officerer, der var utilfredse med hans militære nederlag, en bombe i hans kontor. Han undslap dog med chock."Hitler som supermand"Nazipropagandaen havde gjort Hitler til et symbol på styrke og national rejsning. Han havde opnået tysk statsborgerskab i 1930 kun ved [scheming] af nazibødlerne, og alligevel blev han hyldet som den ideelle, tyske leder. Hans beslutninger blev tilskrevet som "intuition". På trods af sine hyppige anfald af ineffektivitet blev han beskrevet som handlingens mand. Han blev idealiseret af de unge tyskere, som han havde forrådt med sin grådighed, "hele undervisningens opgave er at føre racebevidstheden ind i ungdommens hjerter og hjerner."Mens propagandaen dækkede over hans [unsavory] og modbydelige karakter, opbyggede den en legende over hans [ascetic] vaner og selvopofrende hengivenhed til Tyskland. Noget af denne legende forsvandt, da hans lange, hemmelige tilknytning til Eva Braun blev afsløret. De giftede sig i april 1945, kort før han begik selvmord i Rigskancelliets ruiner. Hitler blev officielt erklæret død den 25. Oktober 1956, da hans rester var blevet identificeret med sikkerhed.Hitler boede i Wien i perioden 1908-13, hvorefter han flyttede til München i 1913.Hitler gjorde tjeneste på vestfronten i perioden 1914-18 som frivillig.Hitler deltog 1920 i grundlæggelsen af National -Sozialistische Deutsche Arbeiter-Partei (NSDAP), hvis demagogiske agitation især vandt genklang hos den forarmede og revanchelystne middelstand.Efter et mislykket kupforsøg i München 1923 blev Hitler anklaget for højforræderi, og han idømtes fem års fæstningsarrest i 1924 , men løslades 1/2 år efter. Under fængselsopholdet dikterede han til sin medfange Rudolf Hess kampskriftet Mein Kampf om sine "germanske" og antisemitiske synspunkter.Under den økonomiske krise efter 1929 øgedes tilslutningen til NSDAP stærkt, og ved rigsdagsvalg juli 1932 blev partiet Tysklands største. Skønt det gik 2 mill. stemmer tilbage ved et nyt rigsdagsvalg i november samme år, blev Hitler 30. januar 1933 udnævnt til rigskansler. Ved valget marts 1933 opnåede NSDAP og det reaktionære Tysk-nationale Parti tilsammen fleretal i rigsdagen.30. juni 1934 (De lange knives nat) udrensede Hitler sit partis radikale elementer ved at lade Ernst Röhm og andre farlige modstandere i SA myrde.Ved Hindenburgs død udnævntes Hitler 2. august 1934 efter en folkeafstemning til fører (Führer) og rigskansler. Hvilket gav ham uindskrænket diktatorisk magt; han blev samtidig øverstkommanderende for hæren.Tysklands sociale nød afhjalp han ved oprustning og dermed følgende industrialisering og ved offentlige arbejder, bl.a. bygning af vældige vejanlæg (Autobahn). Hitler var i disse år gjort populær i Tyskland - i vide kredse forgudet; han havde en næsten hypnotisk magt såvel over sine nære medarbejdere som overfolkmasserne, og det gjorde intet skår i hans popularitet, at han var den drivende kraft bag en systematisk udryddelsespolitik over for jøderne i Europa.I 1935 indførte han almindelig værnemagt, 1936 annekteredes Rhinlandet, 1938 gennemføres Anschluss af Østerig, Tjekkoslovakiet blev sønderlemmet 1938-39, og ved magt med Sovjetunionen af 23. august 1939 aftales faktik en deling af Polen, hvilket tillod Hitler at åbne krigen mod dette land 1. september.Så langt var Hitlers udenrigspolitik en kæde af succes´er; han havde kynisk udnyttet Vestmagtens fredsønske og virtuost spillet på det håb, demokrater og kommunister nærede - at den anden part og Hitler gensidig ville ødelægge hinanden. Han havde vundet Mussolini for sig, medvirket til indførelsen af Franco-styret og skabt den i sidste ende langt værdifuldere forståelse med Japan.Englands og Frankrigs krigserklæring 3. september 1939 var den første tilbageslag; men en ny fremgang, markeret ved livlig tilslutning til Antikomintern-pagten, viste sig, da de to første krigsår gav overvældende resultater for Hitlers dristige lynkrigs-strategi, som hans egne generaler havde været betænkelige ved. Såvel politisk som militært lå Hitlers styrke i metoden: frækt, hårdhændet; de problemer, den britiske stædighed stillede, fattede han ikke, og angrebet på Sovjetunionen 1944 var en enorm fejltagelse; da modgangen i Afrika og Rusland begyndte 1942, magtede han ikke opgaven.Da Tyskland havde okkuperet størstedelen af Europa under 2. verdenskrig, nåede Hitlers personlige diktatur et højdepunkt 20. juli 1944 rettede den tyske modstandsbevægelse et mislykket attentat mod ham.