Drømmen

Det var Mandag morgen, og Anna stod og gjorde sig klar foran spejlet. Hun havde glædet  sig i flere uger til det her, og det var endda sammen med hendes bedste venner. Solen  stod højt på himlen selvom det var midt i September. Hun gik ud og fandt tasken som hun  havde pakket, og tog derefter teltet i den anden hånd. Hun var lidt sent på den, så hun  skyndte sig derfor. Hun havde gjort hendes cykel klar dagen før, så hun satte taskerne fast  på bagagebærget. Hun cyklede afsted i sådan en fart, at hun helt fik tårer i øjnene. De  skulle mødes henne ved Katrines hus, hvilket var i den anden ende af byen.  Da Anna endelig kom, stod de alle tre og ventede. Katrine stod med et kæmpe smil på  læberne, Oscar stod og fumlede med sin cykelkæde og Lucas stod som sædvanligt og  over stirrede Katrine. Anna kunne ikke rigtigt lade være med at grine af det. Katrine gik  over for at kramme Anna, og bagefter råbte de i kor: “ Det her bliver den vildeste cykel ferie  nogensinde!” Da de alle blev klar cyklede de afsted. Det var meningen de skulle cykle op til  Oscars bedstemor, hun boede i Skagen, hvilket var et godt stykke vej.  Da de havde cyklet i godt og vel en time, besluttede de sig for at holde en pause. De  stoppede ved en Brugs i en eller anden lille by. Lucas tog sine penge op af tasken, gik så  ind i brugsen og købte 4 sodavand. Mens de sad og hyggede sig med deres sodavand,  kom der en mystisk mand gående forbi dem. Han var skaldet, stor og kraftig med  tatoveringer over det hele. En mand man normalt ville blive lidt bange for. Han så ud til at  skulle skynde sig en hel del. Han gik hen til en sort varevogn, en underlig lyd ,nærmest et  skrig kunne høres fra vognen. Børnene kiggede med et undrende blik på hinanden.  Manden skyndte sig at hoppe ind i bilen, og kørte  hurtigt afsted. Børnene tænkte  ikke  videre over det, men nød i stedet deres pause, som snart sluttede.  De var allerede halvvejs, da der pludselig lød et højt tordenbrag fra himlen. Klokken var  mange, og hvis det dårlige vejr fortsatte, var de nødt til at finde et sted at være til næste  dag. Da de kom til udkanten af en lille by, var der et skilt der viste at man kunne overnatte  ved et hus denne vej. Oscar sagde: “vi er næsten nødt til bare at gøre det.” De blev alle fire  enige om, at der ikke skete noget hvis bare det kun var en nat.  De stod nu ved et kæmpe hus ude midt i en skov. Det var lidt uhyggeligt, synes Katrine.  Anna tog en dyb indånding, og bankede så tre gange på døren. Der var helt stille, og ingen  rørte på sig. Anna bankede igen tre gange, men denne gange lidt hårdere. Igen hørte de  ingenting.