Når grækerne holdt fester af religiøse art lavede de lege til ære for guderne. Den leg der er mest kendt er den leg der var til ære for Zeus. Den blev afholdt hvert fjerde år, fra år 766 f. Kr. til 393 e.Kr De olympiske Lege ved Zeustemplet i Olympia. Der fandtes også lege for de andre guder, de leger, var mere lokale. F.eks. i Athen 566 f. Kr. hvert fjerde år fejrede man skyts/ krigsgudinden Athena ved den Panathenæiske fest. God indledning!
Der var konkurrencer i forskellige discipliner f.eks. løb, bueskydning, femkamp, det inkludere boksning, mere løb, spydkast, diskoskast og længdespring. Det blev senere til de olympiske lege. Ja, jooooh. Der var jo flere tusind års afbrydelse, men ja, i moderne tid, har man valgt navnet for at signalere en sammenhæng og et slægtskab!
Præmien ved legene var en bladkrans og æren. Efter at vinderen kom hjem til sin by fejrede byen ofte vinderen og de fik forskellige privilegier og pengepræmier. Ved en Panathenæisk fest var præmien mere materiel og indpakket. Det var Panathenæisk amforer, prisvaser som var fyldt med olivenolie. To af dem findes på Nationalmuseet i Antiksamlingens udstilling. FINT!
En vinder af et løb fik 50 amforer Så vidt jeg ved, fik de nu kun én per konkurrence, måske har de haft 50 væddeløb i alt? der var fyldte med olie. Den disciplin der var bedst at vinde var hestevogns løb og vinderen fik 140 amforer som også var fyldt med olie. En Panathenæisk vase kunne indeholde 38-39 liter olie. Derfor var de gamle atleterne meget velhavende. Ja. De var stjerner og kendte ligesom vore dages topatleter. De blev fejret af bystaterne og fik nogle gange sat statuer op af sig selv (her nøjes vi med fliser i fx Herning Gågade (Bjarne Riis))
Det er gratis at oprette en konto