I Tobias Triers sang “En plads i mit hjerte”, er der tre strofer, hvor hvert omkvæd hænger sammen med hver strofe. Stroferne er rimelig lange, i forhold til en normal sang lavet udfra den såkaldte pop-form, og omkvædene bliver omformuleret efter hvordan det kommer til at passe til hver strofe.Omkvædet i sangen ændres som sagt en lille smule hver gang, så de passer til den ovenstånde strofe.“Men indeni lever han endnu, og jeg husker de ting han sagde. Han har en plads i mit hjerte, det vil han altid have”, er hvad omkvædet lyder på.Jeg vil gå ud fra at han har den opfattelse af at lige meget hvor meget smerte det har lagt på ham at de her mennesker er døde så er han ikke typen der glemmer folk. Hvis folk har gjort et stort indtryk på ham, så slipper han dem ikke bare sådan uden lige fra sit hjerte. Han holder fast. Hver gang strofen skal til at skifte til omkvædet er det som om Tobias Trier bevidst har valgt at fortælle os hvordan de her mennesker dør.Den sidste linie i hver strofe fortæller hvordan hver af de tre karakterer dør: “Trekvart år efter var han død af cancer” - “Havde hun slået sig selv ihjel” - “Han blev hængende i nuet”Hvad angår rim er der ikke så mange af dem, men dem han har brugt er enderim og jeg tror at når han endelig rim var det fordi det var ting der hang sammen, eller noget vi, som lytter og læser, skulle lægge mærke til som fx “panser - cancer”, “sig selv - ihjel”, “bord - jord”.
Det er gratis at oprette en konto