Han bliver ved med at stå og studere hende. Hendes øjne er blanke, og han synes at han kan ane en tåre trille ned af hendes kind. Han overvejer at gå hen og sætte sig ved hende, trøste hende og fortælle hende alt. Men der sidder hun bare stille og kridhvid i ansigtet. Hendes kastanjebrune hår falder i store krøller ned over hendes skuldre. Hendes øjne er grønne som træets blade, og når han tænker på hende, bliver han varm indeni. Han glemmer tiden, når han ser på hende, glemmer alt og alle omkring sig. Hun rejser sig og løber væk. Han har lyst til at løbe efter hende, men ved at han hellere selv må gå hjem.
Hun løber alt, hvad hun kan. Langsomt begynder hun at blive beroliget. Siden hun var helt lille, har hun altid løbet, når hun har været stresset eller ked af det. Det har hun nok fra sin mor. Sin mor. Bare tanken om hende får Siri til at løbe endnu stærkere. Bare hun kunne løbe væk fra alle problemer. Så ville alt jo være meget nemmere.
Tobias skynder sig ind i klassen. Sent som altid. Puha, læreren er ikke kommet endnu. Han skynder sig at finde sin plads og slår op i bogen. 2 sekunder efter kommer læreren ind af døren.
Det er gratis at oprette en konto