Universet. En stor og uendelig størrelse, ingen af os helt kan forholde os til. Det forsætter i det uendelige og her sidder jeg så, som en eksistens på jorden. Vi er mange her på jorden, men så få i forhold til alt den plads, som vi er omgivet af. Derfor lader jeg det også undre mig, om vi nu kun er os, for hvad nu hvis vi ikke er alene? Er der mon noget derude? Langt der oppe, hvor vi forlader atmosfæren og bevæger os i en verden af stjerner og planeter?
Det er svært at svare på, for der er ærlig talt ingen, der ved det. Men lader vi fantasien få frit løb, finder vi mange veje og forklaringer på, hvad der sker derude og om vi overhovedet er alene. Mon det flyver rundt med organismer, som vi oprindeligt tror, er stjerner, men som egentligt er levende væsner, som flyver rundt udenfor atmosfæren, ude i universet. De ligner ikke os, men de eksisterer og de er levende. Ligesom dig og mig. Når man ligger i sin seng om aftenen og lader tankestrømmen køre derud ad, så kig op på den stjernerige himmel. Du kan konstant opdage nye ting. Ligger du længe nok, og hvis du er heldig, så vil du måske se et stjerneskud. Eller måske Karlsvognen, som dannes af en kombination af strålende stjerner. Alle de nye ting vi ser og alle disse indtryk, er svært at acceptere, uden at give det nogen form for liv. Er det bare tilfældigt alt det vi ser, når vi studerer stjernerne med hovedet på puden. Det er svært at tro på, for ingen har jo nogensinde rigtigt været tæt på en stjerne eller tæt på sandheden.
Det er gratis at oprette en konto