Kvælstof udgør knap 80% af atmosfæren. Denne enorme mængde i atmosfæren betyder, at Jordens samlede “Kvælstofpulje” er uudtømmelig.
Alle levende organismer har brug for kvælstof, da det indgår i vigtige cellebestanddele som proteiner og arvemassen (DNA og RNA). Dyrenes behov for kvælstof bliver dækket af indholdet i føden, mens alger, planter og bakterier optager uorganiske kvælstofforbindelser fra omgivelserne og ved selv at indbygge dem i cellematerialet. Kvælstoffet forekommer i naturen som flere forskellige former, bl.a som frit kvælstof.
Frit kvælstof kan kun udnyttes af visse bakterier, nemlig de kvælstoffikserende bakterier, mens alle andre organismer er afhængige af bundet kvælstof. Omdannelsen til frit kvælstof forekommer ved at en betydelig del af nitrat nedsivningen til grundvandet omdannes til frit kvælstof ved reduktionsprocesser i jordlagene. Da denne reduktion mange steder forekommer i en vis dybde, er det øverste grundvand i landbrugsområderne forurenet med nitrat.
Bakterierne omdanner kvælstof til ammoniak (NH3), og indbygges derefter i organiske kvælstofforbindelser, hvilket kaldes kvælstof-eller nitrogenfiksering.
Cyano (i vand) og knoldbakterier (på bælgplanternes rødder) : Kan binde frit kvælstof - Optager kvælstof fra luften, indbygger det i deres celler.
Knoldbakterier og Bælgplanter: Lever i symbiose med knoldbakterierne (giver planterne fordel med samlivet) - Modtager kvælstofholdige forbindelser fra bakterierne (Benytter på opbyggelse af proteiner) - Proteinerne kommer hermed videre i fødekæden, når bælgplanterne ædes af dyr.
Det er gratis at oprette en konto