Da Rigsdagen i 1849 vedtog den første grundlov, vedtog Rigsdagen også Lov om Valg til Rigsdagen, som omfattede valg til begge Rigsdagens kamre, Folketinget og Landstinget.
Den første valglov var væsentligt anderledes end de regler, man kender i dag. Selv om man introducerede en såkaldt lige og almindelig valgret, var valgloven set med nutidens øjne meget restriktiv. Populært sagt udelukkede man ’en række F’er’: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Samtidig var valgretsalderen høj – 30 år. Alt i alt betød det, at kun ca. 15 % af befolkningen over 30 år havde valgret i 1849.
Ændringer: Sideløbende er valgretsalderen af flere omgange blevet sat ned. Senest i 1978 hvor valgretten blev sat ned fra 20 år til de nu gældende 18 år. Den almindelige og lige valgret omfatter derfor i dag en meget større del af befolkningen. Skønsmæssigt har 99 % af befolkningen over 18 år valgret i dag.
Magtens tredeling/ Udøvende, lovgivende, dømmende magt:
Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt. Montesquieu omtaler magtens tredeling som en udøvende magt(præsident/statsminister, regering, herunder den offentlige forvaltning), en lovgivende magt(parlament, i Danmark Folketinget) og en dømmende magt (domstolene). Det er en udbredt misforståelse, at den udøvende magt repræsenteres af politiet. Politiet er rigtig nok et magtfuldt organ, men fungerer statsjuridisk blot som de organer, hvorigennem regeringen udøver sin magt. I øvrigt på linje med skattemyndighederne, militæret, sundhedsmyndighederne, miljømyndighederne etc.
Det er gratis at oprette en konto