Brugerdemokrati: Deltagelsesdemokrati, hvor brugere af en bestemt service, eksempelvis skoler daginstitutioner inddrages i de politiske beslutninger.
Deltagelsesdemokrati: Den direkte inddragelse af borgerne i de beslutninger, som vedrører dem. I Danmark finder deltagelsen oftest sted gennem medlemskab af græsrodsbevægelser, foreninger og bestyrelsesarbejde.
Direkte demokrati: Den oprindelige form for demokrati, hvor beslutningerne bliver truffet direkte af folket ved afstemning. Det direkte demokrati findes fortsat i form af folkeafstemninger, som vi i Danmark eksempelvis har haft omkring medlemskabet af EU.
Gallupdemokratiet: Betegnelse for den udbredte brug af meningsmålinger og Gallupundersøgelser, hvor borgerne bliver spurgt om deres holdninger til konkrete politiske problemer. Politikere kan have en tendens til at indrette deres politik efter meningsmålinger for at opnå popularitet.
Ideelt demokrati: Robert Dahl har opstillet fem kriterier for det ideelle demokrati, hvor alle er politisk ligestillede. Det ideelle demokrati er et uopnåeligt ideal, som kan stå som normen for ethvert almindelig demokrati.
Konkurrencedemokrati: Her ses det repræsentative demokrati som idealet. Målet er ikke at inddrage så stor en del af folket som muligt, men tværtimod, at de folkevalgte politikere skal aflaste befolkningen fra at blive inddraget mere, end den kan overskue. Befolkningen skal ikke tage beslutninger, som den ikke er kvalificeret til at tage stilling til. I stedet ses demokratiet som en konkurrence mellem eliter, der hver især kæper om magten i samfundet.
Det er gratis at oprette en konto