Det moderne gennembrud var en periode i litteraturen fra 1870-1890, hvor det var vigtigt at litteraturen satte samfundets kontroverser til debattering. Man skulle finde alvoren i problematikkerne, da det ikke skulle anses som værende underholdning. Det var kritikeren og litteraturforskeren Georg Brandes i en forelæsningsrække, der kritiserede de danske forfattere for at leve i en ”drømmeverden”, hvor litteraturen ofte malede et skønmaleri af virkeligheden. Dette var ikke tilfældet, da det på ingen måde ligner virkeligheden. Georg Brandes krævede, at litteraturen skulle ”sætte problemer under debat”. Det moderne gennembrud skulle gøre op med idealismen fra Romantikken og i stedet udskiftes med en naturvidenskabelig tilgang til verden. Med inspiration fra videnskabsmanden Darwins forskning og filosoffen Nietzsche, som kritiserede kristendommen, bliver litteraturen i Det moderne gennembrud præget af løsrivelsen fra Idealismen.
Naturalismen og realismen gøres til et krav i den danske litteratur. Der sker et brud på Romantikken, og Brandes betegner det selv som Det moderne gennembrud.
De nye krav i litteraturen sørger for, at der ikke sker noget overnaturligt eller usandsynligt i teksterne. Vi får også en relativ demokratisk fortolkning af samfundet. Friheden bredte sig markant, det førte til en ny måde at skrive på. Skrivestilen ændres, og bliver ikke bare realistisk hvor hverdagens problemer beskrives. Den bliver meget mere detaljeret, det førte til fremhævelse af problemerne. De belyser uretfærdigheden, samt fattigdommen i denne tid. Især de tre underemner: ”Køn, klasse og kirke” også kendt som de tre K’er. En anden skrivestil der bliver bearbejdet under det moderne gennembrud, er Impressionismen. Impressionismen prøver at efterligne den måde vi betragter verden på. Impressionistiske tekster sætter læseren på et fortolkningsarbejde, hvor læseren skaber deres egen fortolkning af den tekst de læser.
Det er gratis at oprette en konto