Martin Luther er født den 10.november 1483 i Eisleben og opkaldt efter dagens helgen Martin af Tours. Han blev døbt dagen efter.
Kamp mod afadshandelen (1517-1518)
Som præst og sjælesørger i Wittenberg stødte Luther på domkaneren Johann Tetzels overfladiske afladsforkyndelse med den sætning, som blev tillagt ham: Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Han forfattede på latin 95 teser som udgangspunkt for en diskussion af afladens brug og væsen. Den 31.oktober 1517 sendte han dem til ærkebiskoppen af Magdeburg og Mainz, Albrecht af Brandenburg og til Johann Lang i Erfurt og Cristoph Scheurl i Nurnberg, hans lærde venner. Teserne angreb ikke selve afladen, men reagerede på misbrug af den og en groft materialistisk inddstilling til den. Han imødegik den med sin nyvundne lære om troen som den afgørende faktor for menneskets frelse.
I sit følgebrev til de bisperne bad han om opklaring og at afladsprædikanterne skulle pålægges tilbageholdenhed. Under en debat i maj 1518, i Heidelberg nogle måneder senere tog Luther ikke selve afladen op til behandling, men derimod den teologi, som lagde grundlaget for afladen.
Ægteskabet med Katharina von Bora (1525)
Den 27.juni 1525 giftede Luther sig med den tidligere nonne Katharina von Bora, som sammen med elleve andre nonner i april 1523 var rømmet fra deres kloster Marienthron i Nimbschen sydøst for Leipzig. Luther hjalp dem, som havde brug for hans hjælp, til at finde ægtemænd. Katharinas foretrukne, studenten Jerome Paumgartner, kunne ikke indgå ægteskab med hende, sandsynligvis på grund af modstand fra sin familie. Luther prøvede da at gifte hende bort med en omtrent 60 år gammel præst, dr. Caspar Glatz, næsten fyrre år ældre end hende. Katarina nægtede ; hvis hun ikke blev gift enten med en Nikolas von Amsdorf på 46 år eller Martin Luther på 41 år, agtede hun at leve udgift resten af livet.
Det er gratis at oprette en konto