Gerd Wiesler ændrer sig markant med tiden og får et helt andet syn på systemet. Gerd var inden aflytningen af Georg Dreyman en loyal DDR borger og har altid ment at hans arbejde for Stasi var godsindet, og ikke mindst nødvendigt for et fremtidigt godt Tyskland.
Inden aflytningen af Georg Dreyman var han en meget ambitiøs og pligtopfyldende Stasi medarbejder. Gerd Wiesler var udover dette også en meget kold, tålmodig og egoistisk mand. Et eksempel kunne være da han står og snakker med Georg Dreymann og fortæller ham at han er et godt menneske og at han ikke er under mistanke. Hvorefter han så går direkte til ministeren og beder ham om at få Dreymanns lejlighed aflyttet. Gerd Wiesler får også i filmen fortalt en joke om en af de øverste kommandanter, hvor mange af de andre bare griner men Gerd tager det seriøst, og finder det på ingen måde sjovt.
Hans mening med sit arbejde begynder nu ligeså langsomt at vende, og Gerd Wiesler bliver under aflytningen hurtigt blødere og blødere i sindet. Han kommer endnu tættere på familien Dreyman efter hans gode ven Jerska tager livet af sig selv, og døden tager hårdt på Dreyman. Wiesler bliver meget rørt af situationen og det stykke musik Dreyman kort efter spiller og Wiesler bliver med tiden usikker og han ser nu tingene i et helt andet perspektiv end førhen. på sit arbejde for Stasi. Han møder en lille dreng i elevatoren som spørg ham om han arbejder for Stasi og dertil svarer han ja. Wiesler får i elevatoren også fortalt af den lille dreng, at hans far ikke synes om Stasi da de er nogle onde mænd, som indespærrer uskyldigere mennesker i diverse tyske fængsler. Wiesler skal straks til at spørge den lille dreng om farens navn, men undlader og spørg i stedet hvad hans bold som han holder i hånden hedder.
Det er gratis at oprette en konto