En blondines hemmelighed

Enden af tunnelen blev oplyst af gadelamperne, der stod ved indgangen til parken. Det var starten af december så gadelamperne var nødvendige, da det allerede var mørkt. Han var fem minutter for sent, selvom han havde taget tunnelen, så Niclas regnede med, at Signe allerede stod ved springvandet. Da han nærmede sig springvandet, var der ikke skyggen af Signe. Det var første gang, de skulle mødes, men han havde set et billede af Signe på hendes profil. Signe var en høj, tynd pige med blond hår, blå øjne og store bryster, altså en pige lige efter Niclas´ smag. Han stillede sig ved springvandet og besluttede sig for at vente fem minutter på hende, men så ville han også tage hjem. Han ville jo ikke være dette årtusindes Don Juan, hvis han brugte over to uger på hver enkelt tøs. Niclas hoppede op på kantet af springevandet, trak sit højre ærme op og kiggede på sit armbåndsur, han ville vente til 20.10 det var det. Mens han sad der på springvandets kant og ventede, kom han i tanke om den gang, han sad der, det præcis samme sted, 8 år tidligere.

Han havde samme morgen aftalt med sin far, at de skulle mødes i parken for at spille Basket Ball, når faren var færdig på arbejdet. Niclas havde kæmpet sig op på den høje kant til springvandet og sad der med benene dinglende frem og tilbage. Da han havde siddet der på springvandets kant og kigget rundt i parken i over en time, hoppede den lille dreng ned fra kanten og gik skuffet hjem. Niclas havde troet, at faren bare havde glemt deres aftale, men det var ikke tilfældet. Da Niclas trådte ind af døren til sit hus, stod moren med en tåre løbende ned af kinden og en post-it i hånden. Det var faren der havde skrevet sedlen, der stod, at han havde fundet sig en ny kvinde. Det var det eneste, der stod på post-it´en. Den post-it var det sidste, Niclas havde fra sin far og det havde han smidt i skraldespanden for sin mor.