Det hele kom som et chok for mig. Jeg var så skuffet. Virkelig skuffet. Hvordan skete det? Hvad var meningen med det hele? Jeg kan ikke selv svare på det, da det er så forfærdeligt. Der var bare en ting jeg måtte gøre og det var at hjælpe hende. Hun er min veninde. En af mine bedste veninder faktisk. I grund og bund er hun et af de mennesker som jeg stoler mest på, men så igen! Hvordan kunne hun gøre det? Hvordan? Jeg er så vred på hende og jeg kan simpelthen ikke styre mine følelser. Det kan jeg helt seriøst ikke. Hvoooooordan? Ja, hvordan kunne hun gøre det i mod sin egen far? Hvordan fik hun sig selv til det? Hvorfor havde hun ikke hjernen eller hjertet med sig? Det er virkelig voldsomt. Hun dræbte sin egen far. Den mand som havde kendt hende i 13 år. Han er væk nu. Helt væk. Hun har dræbt hele menneskeheden. Det er sådan, i Islam, at hvis man dræber et menneske, så betyder det at man også har dræbt hele menneskeheden.
Det er 11 år siden nu. Min veninde, [NAVN A], er 22 år gammel i dag. Hun lever ikke som et glad menneske. Hun lever i en fortid. En grim fortid, som jeg tit snakkede hende væk fra, men det var så svært. Det gjorde ondt på hende. Hun fortryder det i dag. Grunden til hun fortryder det er, fordi hendes mor døde lige efter faren. [NAVN A] føler skyld i sin mors død og det kan jeg godt forstå. På den anden side er [NAVN A] også glad for sin fars død. Hun mener at der er en grund til at være glad. En forfærdelig grund, som jeg ikke kendte noget til i 2 år, men det gør jeg i dag. Jeg prøvede og prøvede så mange gange, men hun ville ikke fortælle mig grunden, i starten. Hun ville ikke fortælle hvorfor hun havde dræbt sin far. Men hvordan skulle jeg ellers kunne hjælpe hende? Hvad skulle jeg mere gøre, for at hun fortalte mig det? Hver gang jeg snakkede med hende om det, græd hun og løb sin vej. Kunne grunden virkelig være så voldsomt, at man ikke kunne snakke om det? Ja, det kunne det sikkert, men stadig. Hvorfor skulle det være sådan her?
Det er gratis at oprette en konto