Kemisk energi

Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks. benzin, olie eller mad, forbrændes fuldstændigt. Ved fuldstændig forbrænding (fuldstændig oxidation) ændres de kemiske bindinger mellem atomerne og summen af ændringerne i bindingernes potentielle energi er den kemiske energi. Kemisk energi er bl.a. kendt som den energiform, der opstår i fotosyntesen, hvor sollysets elektromagnetiske energi bliver omdannet til bindinger i glukosemolekylet. Det er også den energiform, som omsættes ved menneskers og dyrs stofskifte. Når vores krop nedbryder og fordøjer den mad, vi har spist, forbrændes energigivende stoffer fra maden (bl.a. forskellige proteiner, kulhydrater og fedtstoffer). Den herved frigivne energi bruger kroppen til at holde forskellige kemiske processer i gang, så vi kan tænke, føle og bevæge os, og sådan at kropstemperaturen fastholdes på ca. 37 grader.

Molekyler er når atomer bindes til hinanden. Fx. H2o som er to hydrogenatomer sammen med et oxygenatom. Ingen grænse for hvor mange atomer der kan sættes sammen. Langt de fleste molekyler er for små til vi kan se dem, selv i et mikroskop. Exo- og endoterme reaktioner: Hvis man ser på isolerede kemiske processer, er de som regel enten exoterme eller endoterme. En exoterm proces udvikler varme. Det vil sige, at den afgiver varme til omgivelserne. En endoterm proces forbruger varme. Det vil sige, at den får tilført varme fra omgivelserne. Exoterme reaktioner: Exoterme reaktioner udvikler varme: Det koster energi at bryde de kemiske bindinger, men der udvikles endnu mere energi, når de nye bindinger dannes. Da reaktioner ofte går væsentligt hurtigere ved højere temperaturer, forløber exoterme reaktioner ofte stadigt hurtigere, indtil reaktanterne er ved at være brugt op. Forbrændingsreaktioner (med og uden flammedannelse) er oplagte eksempler på exoterme reaktioner.