Industrialiseringen: industrialiseringen varede fra 1870-1924. Før industrialiseringen havde landmænd og håndværkere kun få simple maskiner og næsten alt foregik ved håndkraft. Der fandtes kun få industrivirksomheder. De var placeret, så de kunne udnytte vand og vindkraft. I industrialiseringen blev der udvikledes dampmaskinen og mekaniske opfindelser blev udtænkt. Varerne blev billigere, fordi de ikke længere skulle speciel laves hos en håndværker. Og håndværkernes værksteder blev efterhånden til fabrikker. På landet kom der også maskiner, det gjorde at landarbejdernes arbejdskraft blev overflødig.
Under industrialiseringen flyttede mange landarbejder ind til byen og søgte arbejde ved en af de nye fabrikker. Der var også mange kvinder der begyndte at arbejde for at hjælpe til med husholdningen. Der kom mange flere til byen, fordi så mange landarbejdere flyttede til byen. Det gjorde at der kom billig arbejdskraft og at der var høj efterspørgsel på fødevarer, tøj og boliger. Det tjente ejerne af disse ting rigtigt godt på. Under industrialiseringen blev der også indført at børn mellem 7 og 14 år skulle gå i skole. På gårdene gik børn mist i skole om vinteren, fordi de skulle hjælpe med at arbejde om sommeren. For de fleste gik i skole 5 timer om dagen når det var vinter og kun 1 time når det var sommer. Børnene i byen gik i skole hele året og udover det arbejdede de også på frabrikker. Det var først i 1873 der blev indført en lov om hvor meget børn måtte arbejde. Børn mellem 10 og 14 år måtte højest arbejde 6,5 time om dagen. Når man blev konfirmeret blev man betragtet som voksen og skulle ikke gå i skole, men til gengæld fik de et fuldtidsarbejde. Kun de rigeste fik en længere udannelse.
Det er gratis at oprette en konto