På vej mod toppen

Kære dagbog. 5 maj 1951 Dag et på vej mod toppen, og jeg er lige ankommet til Rongbukdalen i Tibet og Mount Everest er lige foran mig. Et fascinerende syn og jeg har mange sommerfugle i maven. Skyerne var meget lave, så jeg kunne ikke se hele bjerget. Tænkte ved mig selv, at jeg lige så godt kunne starte med at gå. Vidste det ville tage lang tid. Jeg synes, at jeg var kommet et pænt stykke efter de første tyve meter, og jeg nød virkelig udsigten. Jeg kiggede mig omkring og nød synet af de ?otte bjerge. Jeg så nogle små dyr en slags gnavere,som jeg havde læst og set billeder af i naturbogen men aldrig set i virkeligheden. Det var ret fascinerende og en stor oplevelse for mig. Jeg var ikke den hurtigeste, men mine sherpaer var gode til at vente på mig. Det havde været rigtig svært for mig at få fat i nogle sherpaer, fordi myndighederne ikke ville give tilladelse til at bestige bjerget. Jeg havde fortalt dem, at jeg var en ingeniør, som skulle undersøge muligheder for vandkraft på bjerget, og havde på denne måde fået tilladelse og kontakt til sherpaer. Det var godt nok en måde at sno sig uden om myndighederne på, men lysten til eventyret var stor.