Ude i det store sorte ingenting, var der engang den klareste og mest lysende stjerne. Stjernen var evig ensom, og besluttede derfor at skabe en endnu større stjerne, som blev kaldt Solen. Selvom Stjerne var glad for selvskabet, så var der dog et problem. Problemet med Solen var, at hun sov halvdelen af tiden. For ikke at være alene når hun sov, skabte Stjerne denne gang en rund lysene ting, som fik navnet Måne. Selvom Stjerne også var glad for Månes selvskab, så var der stadig problemer. Problemet med Måne var, at han altid var så evig træt, og det kedede Stjerne endnu mere end det gavnede.
En dag stødte Solen og Månen sammen, og det fremkaldte et kæmpe skænderi. Stjerne vidste ikke hvad den skulle gøre for at skille dem af, og var ikke selv stærk nok til at skille dem, så Stjerne måtte finde på noget. Derfor skabte Stjerne endnu en større rund ting, som blev kaldt for en planet, Stjerne satte planeten mellem Solen og Månen. Planeten fik navnet Jorden. Stjerne gav Solen dagen og lystet, mens Måne fik natten og mørket, så de aldrig ville komme til at se hinanden.
Selvom Stjerne havde selvskab både nat og dag, så blev Stjerne ved med at kede sig. Stjerne besluttede nu at skabte millioner af andre stjerner, men heller ikke de nye stjerner hjalp på kedsomheden. Intet var godt nok til Stjerne, så Stjerne begyndte at forme de andre stjerner en efter en, og sendte dem ned på Jorden. Stjernes nye skabninger blev kaldt for mennesker. Begejstringen for menneskerne var så stor, at Stjerne blev ved med at forme nye skabninger, som Stjerne kaldte for dyr, planter og sten, nogen af tingene var bevægelige mens andre kun kunne pynte.
Det er gratis at oprette en konto