Virkelighed eller Reality?

Virkelighed eller Reality?Nu om dage er der rigtig mange reality shows på tv. De er på næsten hver eneste kanal, da kanalerne tilsyneladende mener, at det er noget af det mest underholdende for unge. Programmerne handler om folk der gør sig selv til grin, eller prøver at virke fascinerende ved at drikke og feste dag og nat. Det er så her jeg spørger, hvorfor? Hvorfor gør de det de gør, og hvorfor synes vi det er spændende? Hvad er det, der gør det underholdende? Det er oprigtigt interessant at prøve at finde ud af. Navnet ”Reality tv” passer ikke så godt til genren , fordi genren intet har med reality at gøre. Reality betyder virkelighed, og det man ser i fjernsynet er overhovedet ikke tæt på virkeligheden. Det vi ser på reality-TV, er en spejling af det som producenterne tror at vi gerne vil se. Reality tv får unge til at tro, at virkeligheden er som de ser på tv. Hvis vi unge bliver ved med at lade os fodre med de her programmer, vil vi ende fordomme om, at for at være ”sej” skal man enten feste, drikke, ryge eller have succes hos det modsatte køn. Der er mange forskellige reality programmer, og et af dem som jeg gerne vil behandle, er ”Paradise hotel.” ”Paradise hotel” er en af de mest udbredte reality programmer i Danmark. For hvert år siden lanceringen i 2010 er deres seertal steget . Programmet forgår på et prægtigt hotel i Mexico, og det handler om at være den sidste deltager. I spillet er der næsten lige mange piger og drenge. Drengene og pigerne bliver delt op i par, hvor de så skal sove sammen i en uge, hvorefter de skal skifte partnere. Hver dag er der nogle nye udfordringer eller aktiviteter som de udfordres af . Som man kan høre, minder det meget om et gameshow med mange forskellige ting som man skal gøre gennem hele programmet. Det der gør, at det ikke er et gameshow, er at man fester, drikker og gør andre åndssvage ting. Praktisk set handler ”Paradise Hotel” om det at blive udstødt af gruppen. Denne måde at slippe af med andre deltagere er en slags mobning. Sandsynligvis finder vi netop programmet interessant, fordi sådan mobning er imod vores normer og alt det vi har lært, mens vi voksede op. Mobningen det gør programmerne spændende men også frastødende. Det er jo ikke rigtigt at vælge folk fra gruppen, på grund af de nu ikke lige lever op til ens standarder. Men hvis vi ved at det er forkert, hvorfor ser vi det så? Svaret ligger nok i at deltagerne gør ting som vi ikke selv tør gøre, eller ting der måske er for overskridende for os. Som for eksempel at bade nøgen i en pool på åben tv. Når vi ser ting der er for ekstreme for os, så er det underholdende at se det på tv, hvor man hverken er pinligt berørt som deltager eller som tilskuer. Hvis man kigger på reality programmer og virkeligheden kan man se en lighed. Som faktisk er ret tydelig, hvis man kigger efter. Mobning. Mobning er noget af det som er en rigtig stor del af reality programmer. Det er det programmerne for det meste cirkler omkring. Desværre er det også sådan i realiteten. Noget af det man ser mest af, i det her liv er mobning. Sådan som folk behandler hinanden. Også selvom vi ved at det er forkert, gør folk det stadig. Selv voksne som ved hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt gør de det alligevel. Voksne eller unge gør det ,fordi de har det dårligt med sig selv, og de mener at der er noget, der mangler i deres liv. Noget der også fanger seerne, er, at deltagerne er hæmningsløse. De har ingen grænser, ligesom andre normale mennesker. For eksempel ville jeg personligt aldrig have sex på åben tv, som man gør tit i realityprogrammer. Det at have sex er kun noget man gør, hvis man elsker en, man gør det ikke for at vise at man er det dominerende køn, eller fordi man skal vise at man er den der bestemmer. Derfor skal man helst ikke have sine følelser med i spillet, fordi hvis man får følelser for en, kan man risikere at personen bare svigter en, blot for at vinde fordel herved. . I realityprogrammet er det derfor godt at kunne manipulere med andre. Jo bedre til at manipulere, , jo større chance for at man kommer videre i spillet. Unge kan have ”idoler” fra reality programmer. De ser op til realitystjernerne fordi de er udadvendte, har humor, ikke virker ensomme eller forkerte som unge ellers godt normalt kan gøre i teenage-alderen. Realitystjernerne kan gøre lige hvad de vil, de har ingen grænser. Unge synes at det er sejt, at realitystjernerne drikker, fester og gør hvad de har lyst til. De siger også lige ud af posen til de andre deltagere, når der er noget der irriterer dem, noget som de fleste ellers ikke tør. Der er meget få mennesker, der tør sige deres mening lige ud, og det vil unge gerne kunne, fordi så er det lettere at udtrykke sig selv, og det har man brug for, når man er ung. I for ”Lækker til Love” handler det om at nogle meget krævende singler prøver at finde deres ”eneste ene.” I det program viser de at den person man gerne vil tilbringe sit liv med skal være perfekt, og hvis personen ikke er perfekt, så skal man ikke bruge mere tid på dem. I virkeligheden er det jo ikke sådan det foregår. I realiteten handler det om at elske personen, og at det er indholdet og ikke udseendet der er det afgørende.Reality programmer er gode nok til underholdning. Der er de faktisk rigtig gode at se på, men når du skal reflektere over reality programmer og bruge det i virkeligheden, så er de ikke så gode. Virkeligheden afspejles bedre dokumentarfilm, og på ingen måde reality-tv, hvor det der handler om at passe ind i gruppen, manipulere med andre og feste igennem.